I den rigtige ramme

For snart længe siden købte jeg en ordentlig omgang broderigarn i en genbrugs. Fuld af smukke farver og herlige intentioner om at kaste mig ud i nogle af alle de fantastiske projekter, man støder på her i blogosfæren. Og sørme så - nu har jeg fundet projektet over dem alle! Ikke kun kan jeg lege med broderigarn, jeg kan også lære en hel masse om håndarbejdets øvrige discipliner! En slags Håndarbejdets ti-kamp!

Endnu er jeg ikke klar til at løfte sløret for hele projektet - det varer desværre nok noget tid endnu. Men indtil da kan jeg da sagtens vise broderi-delen. Ud over at få de mange skønne garner i gang, så har jeg også endelig taget fat på at bruge min broderiramme. Og jeg må sige, at det øger arbejdsglæden betydeligt! Følte mig næsten som en af Jane Austens yndige jomfruer, der syr og broderer, mens hun utålmodigt venter på den eneste ene. (jeg er bare så heldig, at jeg allerede har fundet ham - total lykke!)

hvis smagsprøver kunne sendes over nettet...

 

Her på bloggen går jeg ikke så meget op i titler. Så det der med, om man har en madblog, eller en kreablog, eller hvad det nu altsammen hedder, det er altså lidt ligemeget. Desuden ville jeg ønske, at jeg kunne sende smagsprøver med dette blogindlæg, for min nylavede havtorne-marmelade egner sig altså godt til at blive nydt og delt med rare mennesker!

I stedet må I nøjes med dette foto af bærene, da de havde ligget i fryseren i en uge, og lige før jeg hev dem af grenene. Fryseren skal de ligge i, for at sukkerstofferne bliver frigivet rigtigt. Det er også derfor, at fuglene ikke rører havtorn, før Kong Frost har været forbi. Til gengæld skal man som menneske være ret så hurtig, hvis man vil have dem, efter at frosten har været der, er min erfaring...

Jeg nappede et par grene med hjem fra den fædrene skov og smed dem i fryseren. Når de først er frosne, er de desuden også meget nemmere at få af grenene - uden at man får de modbydelige pigge i fingrene.

Derefter blev bærene kogt godt og længe sammen med en omgang æbler, og så hældt på de smukke syltetøjsglas, som jeg har arvet af min mormor. Uhmm! Perfekt som tilbehør til en god steg i vinterens løb.

De norske strikkestjerner

Hov! Sagde jeg ret så højt, da jeg i fredags spottede dette syn gennem en boghandler-butiksrude i det indre København.

Det er jo Arne og Carlos! Butikken virkede desværre til at være lukket, så derfor nåede vi ikke ind forbi til en autograf.

Men fint ser det da ud med julekugler, bøger, dukker og det hele... :-)

Jeg har flere gange tænkt på, om de er lykkedes med at gøre det hipt eller ligefrem ok for mænd at strikke? Og sjovt nok så jeg i weekenden faktisk en mand, der sad og kæmpede med pinde og garn på en cafe. Han var helt opslugt og i sin egen verden...

Er du hoppet med på den norske strikkebølge? Enten dukker eller kugler? Jeg har flere gange kigget på dem, men er ikke rigtig sprunget på endnu... Synes ideerne er meget sjove, men har det bedre med at strikke trøjer og sjaler end kugler.

Redningsfoto

Ind imellem så går det altså lidt for stærkt med at få gaver af egen produktion ud af døren (eller også skyldes det, at jeg ikke altid er i lige god tid). Men med denne gave til min søster var jeg ellers i god tid - men fik alligevel ikke taget foto, ahhhhr altså!

Heldigvis kunne søsterlil hjælpe, så her ses den nyeste produktion, nemlig en tehætte til hendes fine kande.

Den er lavet af lilla stof, quiltet med gul, har hjemmelavet kantebånd og hank i lilla mønstret stof, samt gult foer. Mønstret er fra Stof2000, og den var overraskende hurtigt færdig i forhold til, at der var meget quiltning.

Med til gaven hørte også en brødpose i samme lilla stof og med tekstilvoksdug inden i. Den får I dog desværre ikke at se i denne omgang. Men snart kan jeg vise min egen udgave...

Smukke stjerner!

Jeg er helt og aldeles stjerne-tosset. Så selv om jeg prøver at begrænse indkøbene af stof (mikrohjemmet bugner, så manden efterhånden er begyndt at komme med talrige beske bemærkninger), så måtte dette altså med hjem fra besøget i Panduro forleden.

For det bliver da næsten ikke skønnere, hva´?

Uha, det kribler i fingrene for at købe mere af det. For hvordan kan 1 meter dog være nok til alle de mange projekter, som jeg har i tankerne med det? Stjernerne vil for eksempel være oplagt at bruge til et etui som dette her, dog nok i lommerne frem for coveret, så det ikke så hurtigt bliver nusset.

Styr på farverne



Hurra, så blev der tid til at få prøvet nogle af de mange skønne ideer fra mine nye bøger af. Første projekt blev denne lille pakke, som godt nok var tænkt som en testudgave - men desværre også kom til at ligne det lidt for meget... 



I lukket version er den ganske neutral 





Men når der foldes ud, så kommer farverne!

Her ses formålet. Nemlig at opbevare skønne farveblyanters, så der er styr på det hele.

Tæt på ses ALLE mine syge syninger.

Jeg er dog godt tilfreds alligevel og synes, at ideen er oplagt som netop det, bogen handler om - gaveideer. Jeg kan i hvert fald sagtens forestille mig, at der vil være nogle under familiens juletræ til december. (De syge syninger skal bare lige være lidt mere raske først).