Elefanten, der kunne klare kulden

Brrrrr, kulden er kommet! Heldigvis er vi forberedt herhjemme, både med flyverdragter og en god, varm elefanthue. Faktisk er den en hel måned gammel, så den er godt og grundigt gennemtestet.

 

Huen er syet af to lag jersey, det yderste med blå stjerner, det inderste er gråmeleret. Mønstret er gratis og fra Ottobre - og sørme om ikke også fantastiske LaraLil har lavet en nem og anvendelig diy på at sy den. Altså, så kan det ikke gå galt ;)

Helt enkle, men fulde af brugsværdi

Jeg ville sådan ønske, at jeg havde mere tid til at sy. Mere tid til at tegne mønstre, til at planlægge nye projekter - åhh, bare til at være kreativ. Men for tiden bliver det mest til strik - og det af det samme mønster, nemlig Farmorfabrikkens babyvest, som jeg efterhånden har kørt ti-15 stykker af pindene af i år.

Forleden kom symaskinen dog frem. Og det blev til disse bukser i sort isoli til LilleManden. Størrelsen er 80, men med ekstra meget længde. Jeg har nemlig en lang, smal dreng, så de fleste mønstre, også dette fra Ottobre-bladet fra sidste år, skal rettes til.

Ellers er der ikke det store hokus-pokus i dem - de er gode varme her til vinterbrug. Og sørme om ikke ribkanten i turkis passer perfekt til en af hans bedste trøjer. Men ak og ve, den er han ved at vokse ud af. Så:

Kender du et godt mønster på en sweatshirt med hætte og lynlås foran i str. 80-86?

To gaver, der ramte plet!

Når man giver gaver til tre-årige er der ikke så meget tvivl om, om man rammer plet eller helt ved siden af skiven. Og lad mig bare sige det sådan: Der gik ikke mange sekunder, før de seneste to gavemodtagere var flyvende  af begejstring over disse her.

To styks Batman-kapper! Den sidste lavet, fordi jeg nu "lige alligevel var i gang". Og så er der altså ikke dobbelt op på tid på nummer to, tværtimod kan den produceres nærmest i en håndvending, når man alligevel har al udstyret fremme.

Derfor blev der ikke kun Batman-kappe til Jens, da han blev storebror. Også min venindes søn Johan fik en forleden. Bare fordi det er fedt at se glæden :)

Fakta:
Syet af lagenlærred med applikation. Sømmen forneden er lavet med en simpel rullesøm (så nemt og dejligt ikke at skulle måle og stryge for at lægge noget op, men bare at kunne køre derudaf på maskinen), og applikationen har jeg fundet ved at Google Batman-logoet og derefter printe. Til sidst er der sat en krave på og lidt velcro. Simpelt, men drøneffektivt for små superhelte-drømme.

En klassiker kom af pindene

Endnu en af de klassiske er kommet af pindene og direkte ned i gavekurven til de mindste størrelser, der er på vej i vennekredsen. Mønstret er fra "All you knit is love" og den er bare så fin!

Også denne er strikket i højlandsuld. Min strikkefasthed er vist noget skæv i forhold til mønstret, så jeg har måttet kompensere lidt på længden mv. Men den ser nu okay ud i pasformen, synes jeg. Den mangler bare lige en gang vask og skyl, før den kan gives væk til en lille, ny verdensborger.

Jeg har bygget en borg!

MEgentlig havde jeg tænkt, at jeg skulle vente, til jeg fik taget bedre billeder. Men når det allerede næsten er mørkt, når man kommer hjem - og rummet desuden ofte er optaget af en sovende dreng, så kan det godt have lange udsigter med de fotos.

Og jeg har sådan glædet mig til at råbe: Jeg har bygget en borg!

Borgen her er "bygget" med washi-tape, også kendt som maskintape, og har været planlagt længe. Men igen var det lige det med tiden  - for når drengen er vågen, er man jo optaget. Og når drengen sover, er sengen og hans værelse optaget!

Men i weekenden lykkedes det, da Far og Søn var på tur en god times tid.

Det krævede rimelig intens opmåling at få alle stregerne lige - og det er en nødvendighed, skal jeg hilse og sige! Jeg var meget glad for min patchworklineal på 16 x 60 cm. Jeg tror ganske enkelt ikke, at en almindelig lineal havde været nok. Alternativt skulle jeg have haft gang i flere blyantstreger, vatterpas eller lignende. Men ved at lægge patchwork-linealen op mod skabet ved siden af og så måle derfra, så var det forholdsvis nemt og hurtigt at sikre, at målene holdt.

Selve faconen har jeg googlet mig frem til ved at søge efter borge og børneværelser. Jeg havde dog ikke konstrueret nogen mål eller andet, men forsøgte mig bare frem (modsat mit ellers normale kontrol-gen). Og det gik sådan set fint nok.

Her er link til den tegning, som jeg syntes var bedst: http://ecx.images-amazon.com/images/I/61YUFEYtkAL._SY300_.jpg

Ønsker du at lave noget lignende - eller helt anderledes på dine vægge, så er der masser af inspiration ved at søge på washi-tape på Pinterest. Bemærk dog, at det helst skal være motiver uden mange runde former - for de er vildt svære at gengive med tapen, medmindre orker besværet med at konstruere rundingerne af mange stykker tape.

Kids month - Strikket vest - igen igen

Lige før lukketid her på Kids Month når jeg lige at klemme en enkelt strikket vest ind. Igen-igen er det Farmorfabrikkens fine opskrift på den strikkede vest. Denne gang dog let udvidet med et par ekstra ribmasker og lidt ekstra længde, sådan at den forhåbentlig går hele vinteren.

Jeg havde ellers store planer for Kids Month, da oktober startede, men blog-tiden har været yderst begrænset af det dersens virkelige liv med arbejds-dagligdag og en del sygdom. Så forhåbentlig får jeg mere tid til at vise frem her i november. I blog-køen ligger nemlig både flere strikkede veste, syede ting som bukser og elefanthuer samt et par Batman-kapper - og så har jeg helt selv "bygget en borg" af washitape!! Især den sidste glæder jeg mig meget til at vise frem!

I skal ikke snydes for vestens data:

Strikket i højlandsuld på pind 3. 50 gram færdig vægt. Opskrift fra Farmorfabrikken.

Kids Month: Kluddermor!

For godt et år siden så uroen til badeværelset sådan ud:

Den var netop blevet færdig, trådene hang fint og alt var skønt. Siden er den så blevet nærstuderet, kigget på, oplevet, gransket, smagt på, pillet ved, hevet i - ja, godt og grundigt brugt. Og så så den sådan ud:

I går aftes legede jeg så kluddermor i et kvarters tid. Og nu ser den næsten ud, som fra før BroBissen kom til verden for at hærge den. Lidt skrammer har den dog fået (se den nederste stjerne, der faktisk engang var den næstnederste....). Sådan er det at være udsat for en ægte Bisse op til flere gange hver eneste dag.

Jeg overvejede i kludre-ud-processen lidt, om jeg tog de forkerte valg, da jeg lavede den. Nemlig at bruge så lange fiskeliner, og at lade stjernerne hænge så tæt (altså at jeg ikke brugte en større ring).

Men nej. Nu hvor jeg ser den hænge pænt igen, så var det det rigtige at gøre dengang. For jeg ville gerne have en stjernevrimmel, ikke en mængde stjerner, der hang langt fra hinanden. Så må jeg så tage arbejdet med at filtre dem ud fra tid til anden, når pilfingrene har været særligt tæt på.

Til gengæld ville jeg nok have hæklet på en pind, der var lidt mindre, så stjernerne var blevet mere tætte. Men sådan er der så meget....

Se det oprindelige indlæg om uroen med stjerner her.

Forsinket ta da : hæklede kurve - og start på Kids Month

Dette indlæg er et forsøg på at slå to fluer med et forsinket smæk. For jeg skylder en afslutning på To do ta da fra september - og jeg vil så gerne være med på Kids month over hos Lise!
Disse kan med rette gå begge steder. For de var et af mine største to do projekter. Og de blev faktisk også færdige i tide, selv om de først vises frem nu.
De hæklede kurve var samtidig tænkt som gave til svigerinden og hendes familie, der tidligere på året fik ny bopæl. Og her manglede der opbevaring - på børneværelset! Dermed rammer de faktisk perfekt ned i Kids Month, synes jeg.

I alt er der tre kurve, men det er faktisk kun de to, der er fotograferet, for den sidste blev færdig aftenen før (typisk mig) og nåede ikke at blive foreviget, før vi skulle af sted næste morgen. Det holdt hårdt at få dem færdige, for Zpaghetti-garnet var faktisk lavet sådan, at det var strækbart på den forkerte led (altså ikke i længderetningen som sædvanligt). Og dermed blev de endnu hårdere at hækle, end det ellers er.

Alle kurverne er hæklet på pind 10, og de er varieret lidt i størrelse, fordi jeg har lavet forskellige antal omgange i bunden. Alle er de hæklet med en ekstra omgang øverst med kædemasker. Det giver faktisk en rigtig flot finish på kanten, synes jeg.

Nu håber jeg, at jeg kan nå at være mere med i Kids Month. Jeg har flere ting liggende - blandt andet noget fra To do ta da, som jeg stadig mangler at vise frem. Og så er håbet jo altid lysegrønt om, at der bliver tid til masser af krea her i oktober!

En del tid bruger jeg dog også i disse uger på at rydde ud og op.  Blandt andet inspireret af Enkel Hverdag-projektet, men også bare et generelt ønske om at få lidt færre ting. Mere om det en anden gang.

Ta da: Lys vest og to do status

Endnu en vest er færdig og jeg er nu færdig med min to do'er på vestefronten i denne måned. Når det er sagt, så er jeg faktisk gået i gang med endnu en :) De er nu altså lækre at sidde og strikke med. Og nu, hvor jeg har lavet dem nogle gange, så er de også helt igennem oplagte til tv-strik om aftenen.

Denne er ligesom den anden i størrelse 1 år fra Farmorfabrikkens babyvest-opskrift. Strikket i den lækre højlandsuld. Lige nu ligger den og tørrer noget så fint sammen med de øvrige veste, som jeg har vist frem på det sidse. Det er nu altså lækkert!

Og så en status på mine to do ta da. Listen var virkelig ambitiøs, det vidste jeg. Men det var meningen, at kreahalløjet skulle have fuldt gas her under vores ferie. Men en syg mand og en lige så syg dreng har virkelig gjort, at alle planer skulle kuldkastes. Og jeg må vist bare være glad for, at jeg trods alt har nået at strikke en lille smule...

HÆKLE

Færdiggøre hæklede kurve - i gang, mangler kun en halv kurv.

Flodhest hækles færdig

SY
Sy ny kasket til V - færdig men endnu ikke vist frem.
sy bukser til lange, smalle V - færdige, men ikke så heldige. De skal dog nok vises frem.

Sy kappe til BatMan - undervejs.
Starte på betræk til legemadras
Lappe mælkedrengebukser

STRIKKE

Strikke grøn trøje færdig - den flaskegrønne er færdig og vist frem.

Strikke Viktor-vest  - vises her.

DIVERSE

Nye knapper i cardigan
veste skal monteres - alle fire er færdige og vist frem de sidste dage.

Pynt på Vs nye værelse 

Gennemgå krealager og ufo'er

Mindst to ufo'er færdige ud over flodhest

Ta da: Turkis vest

Endnu en vest har set dagens lys. Denne gang en af de mest klassiske, der findes lige for tiden, nemlig den, der går under navnet Askeladens/Farmorfabrikkens og talrige andre navne.

Denne er i størrelse 1 år, som er det største af Farmorfabrikkens mønster-størrelser. Jeg ville rigtig gerne strikke dem til sønnen og til gave i større størrelser, så jeg købte derfor den ægte fra Askeladen - men må sige, at jeg blev skuffet.

For her var gradueringen i størrelser kun gjort ved at ændre pindestørrelserne - og der var ingen data overhovedet på hvor mange centimeter, der skulle strikkes af det ene eller det andet. Det er desværre ikke første gang, jeg har oplevet det fra forskellige sælgere af opskrifter.
Når jeg tænker på, hvor meget andre gør ud af gratis opskrifter, så bliver jeg engang imellem overrasket over, hvad folk tror, at de kan få penge for.
Det er her vigtigt for mig at fortælle, at jeg GERNE vil betale for det kæmpe stykke arbejde, der ligger i at udvikle opskrifter! Jeg arbejder selv i en branche, hvor rettigheder er vigtige, så jeg forstår og respekterer, at folk skal betales for det arbejde, de udfører. Alt andet er at stjæle og er dårlig stil - og vil i sidste ende betyde, at der ikke bliver udviklet nye opskrifter. Men når det så er sagt, så mener jeg ikke, at man bør tage penge for halve opskrifter eller halvt arbejde. Det kan sagtens være, at det er mig, der bare er dum eller ikke så erfaren, at jeg "bare" lige kan gætte, at jeg da skal strikke sådan og sådan. Men når jeg nu ikke har en model at måle på undervejs, om størrelsen passer (fordi det blandt andet skulle have været til gave), så giver opskriften bare ikke mening.
Nu ender sønnens næste vest så nok med at være en non stop top som denne i stedet. Det er så en gratis, men helt igennem gennemført og grundig opskrift.

Ta da: Endnu en af de varme

Jeg elsker efterår! Farverne, der bare er lidt mere klare. Følelsen af, at der er køligt, men at solen stadig bager i ansigtet. De mange æbler, blomster og andre afgrøder, der bugner i mine forældres have. Og læg så dertil, at jeg lige har haft fødselsdag og at vi netop har startet to ugers ferie. Ja, så nærmer september sig vist faktisk min favoritmåned ;)

De sidste uger har været ualmindelig hårde, så jeg er ikke ligefrem så langt med to do ta da, som jeg gerne ville være. Men kan se, at jeg bestemt ikke er den eneste, der har været ambitiøs her i blogland. Og nu har jeg jo ferie, så nu skal den have gas.

Endnu en ting er dog kommet af pindene. Nemlig denne vest, der er samme model, som den flaskegrønne, jeg viste forleden; nemlig non stop top fra strikkemekkaet Ravelry.

Denne er lige nummeret mindre, nemlig størrelse 3-4 år. Der er gået 47 gram lækker højlandsuld til den.

Jeg synes altid, at de ser så sjove og deforme ud, disse strikveste i rib. Men det er der jo en grund til - de kan jo strækkes helt vildt i omfang. Og selv om jeg har lavet en del efterhånden, har jeg altså stadig ikke vænnet mig til udtrykket. Denne er endnu en gave - jeg har nemlig lavet en byttehandel med min veninde om, at vi fik en hel masse tøj til vores dreng, som hendes dreng er vokset ud af. Og så strikker jeg et par veste til hendes dreng og pige som tak! Elsker den slags aftaler; det er ren bytte-bytte købmand, og jeg synes, det er skønt, når noget jeg kan lave med mine hænder, har en værdi for andre.

Ta da: Flaskegrøn og færdig

Den flaskegrønne, lækre uldsag, som jeg viste forleden, er kommet af pindene - og jeg har fået vasket fingrene fri for overskudsfarven. Tada!!!

Jeg lovede sidst at fortælle mere om vestens/toppens baggrund, så her kommer de:
Strikket i flaskegrøn højlandsuld på pind.
Der gik 55 gram til en større 5-6 år, så det er en let, men lun sag.

Mønstret hedder Non Stop Top og kan findes her på Ravelry. Er du ikke medlem af forummet, kan jeg kun sige: Gør det! Hvorfor skal jeg nok forklare nærmere en af de kommende dage. Men kort sagt: Det er et strikke- og hæklemekka!
Toppen er strikket på pind 3 og der er virkelig et minimum af montering i den. Det er noget, jeg kan lide! Og selv om jeg stadig ikke er den største fan af at strikke rib, så synes jeg faktisk, at den er ret lækker. Jeg glæder mig til at se den på den dreng, der skal have den - og håber, at den passer. Der er rib og det, at den kan strækkes efter behov, jo vildt praktisk.

hård hækling - og gode øvelser

En af mine september- to do's er at hækle kurve i zpaghetti til gavebrug. Men det er altså et længerevarende projekt! Jeg har været i gang i over en måned, men fordi mine skuldre, albuer og håndled ikke kan klare særlig meget ad gangen, så går det bare langsomt med at få dem færdige.


Har du også udfordringer med strik/hækling/syning, fordi du får ondt af de gentagne bevægelser og de samme stillinger i længere tid?

Her er nogle af de øvelser, som jeg virkelig synes gør en forskel, når jeg har fået hæklet lige lidt for længe og derfor får ondt i armene og skuldrene, hvilket ofte sætter sig til en gedigen hovedpine.

Jeg bruger især dem nummer 23, fordi den strækker bagsiden af mine skulderblade super godt. Men alle dem med arme og skuldre gør en god forskel! 

Fuld af overskud(sfarve)!!

Produktionen af to-do'er er i fuld gang. Blandt andet denne vest til en tre-årig dreng, strikket af mit nyindkøbte luksusgarn fra Facebook/garnudsalg. MEN! Der er altså bare så meget overskudsfarve i garnet, at mine fingre er helt grønne, hver gang jeg har strikket på vesten!  Det er jeg ikke voldsomt imponeret over. Og nu er det jo lidt for sent at sætte gang i en vask af garnet, så der er ikke andet for end at strikke videre - og så holde grundigt øje med, hvor jeg sætter fingrene, når jeg har strikket.

Vesten er faktisk rigtig fin. Det er en model hentet fra det altid brugbare strikkemekka Ravelry. Når den er færdig, skal jeg nok lægge flere informationer - og billeder - op.

to-do september

Lidt forsinket, men here we Go!!

De sidste par måneder har jeg været lagt ned på kreafronten, for at komme tilbage til arbejdet efter barsel har været noget af en mundfuld. Ikke forstået sådan, at jeg ikke er blevet taget godt imod, eller at V ikke har klaret det godt i vuggestuen. For det hele er gået så fint. Det har bare taget alle mine kræfter. Så det eneste, der har været overskud til, har været strik i sofaen til tv eller serier om aftenen. Men det har jo også ret...

Men nu skal der ske ting og sager! Og her er "to do ta da" jo perfekt!! Så jeg har lavet en ambitiøs liste, og håber nu at køre derudaf for alvor :)

HÆKLE

Færdiggøre hæklede kurve

Flodhest hækles færdig

SY
Sy ny kasket til V
sy bukser til lange, smalle V

Sy kappe til BatMan
Starte på betræk til legemadras
Lappe mælkedrengebukser

STRIKKE

Strikke grøn trøje færdig

Strikke Viktor-vest 

DIVERSE

Nye knapper i cardigan
veste skal monteres

Pynt på Vs nye værelse 

Gennemgå krealager og ufo'er

Mindst to ufo'er færdige ud over flodhest

At jeg skulle til at sy tøj til V, var faktisk slet ikke planen. Vi har været så heldige at få en hel masse tøj fra venner og bekendte, samt de fantastiske rotationsgrupper på Facebook. Så jeg troede egentlig, at jeg kunne præsentere fuld garderobe til den unge mand. MEN! LilleManden er bare så lang (pt godt 80 cm) i forhold til sin vægt (pt 9,75 kg), at han bukserne enten stumper ved anklerne, eller falder ned om anklerne på ham.
Så mor her må vist igang ved symaskinen igen med noget buksesyning. Det er jeg nu ikke helt ked af, hvis jeg skal være ærlig.

Yndlingssønnens smækbukser

Faktisk er han snart vokset ud af dem. Men alligevel vil jeg så gerne lige vise dem frem!
Disse overalls/smækbukser var nemlig et af mine store ønsker, da jeg tog på sykursus i foråret. For der fandtes vitterlig ingen mønstre på shorts-smækbukser, sådan som jeg drømte om dem.
Derfor måtte de selv konstrueres - og det gjorde jeg sgu!

Godt nok skete det med betydelig hjælp fra min fremragende lærer, der er uddannet mønsterkonstruktør og haute couture skrædder. Men skaberglæden, den var bare helt i top!

 Udgangspunktet var et Ottobre-mønster på et par smækbukser (Ottobre 3/2014 nummer syv på side 11). Men ser du mønstret derfra og så det, vi endte op med, så er der meget lang vej. Vi ændrede ryggen på bukserne, sådan at de går ned til livet. Det betød også, at vi måtte forlænge stropperne. På forsiden ændrede vi fronten, sådan at den fik smæk-faconen i stedet for bare at være bred hele vejen. Derudover ændrede vi højden på dem og rundingen.

Til sidst lavede jeg bukserne kortere, sådan at de blev mere shorts-agtige og så valgte jeg at sætte elastik i, frem for at de bare var "lige ned".

Alt i alt var det en vildt fed proces, og jeg vil så gerne lave flere af den slags bukser til ham. Faktum er dog desværre, at han ikke har fået brugt dem særlig meget. For som kravlende er de ikke helt optimale for knæene. Men næste år, så skal han klart have flere at stavre rundt i!

Sigrids dragt

Denne lille, fine dragt blev forleden givet væk til en af mine yndlingspersoner - eller nærmere hendes lille nye datter Sigrid.
Håber er, at den yndige unge dame kan pynte sig med dragten snart, mens vejret er til luftige og lette buksedragter. Eller også senere med et par strømpebukser og en langærmet body under.

Moderen er ikke meget til det alt for tøse-tøsede til sin datter. Derfor faldt valget også på de lyseblå knapper og kantebånd i stedet for det traditionelle lyserøde valg. 

Jeg syede dragten delvis på min syskole i foråret - men for søren da, den tog længere tid end planlagt. Blandt andet på grund af de mange detaljer med pyntestikninger som her på ryggen - og også lukningen forneden. Ved den sidstnævnte var syvejledningen og jeg godt nok ikke særlig gode venner! normalt har jeg ikke de store udfordringer med dem, men denne var - trods det at der var billedvejledning også - helt komplet umulig at forstå.
Skal jeg sy sådan en igen, er der en hel del ting, jeg skal ændre. Men der går nok lidt tid....

Mønstret er fra Symagasinet.

Strik i skumringen

Efter en mandag med masser af forhindringer og lidt arbejde, efter mindstemanden er lagt, er det nu tid til hyggestrik i skumringen. Ipad'en sørger for lidt god dokumentar, og så er det bare med at lade hjernen gå i tomgang, mens hænderne klarer arbejdet i stedet.

Altanen bruger vi for sjældent, men je håber, det bliver bedre, efter vi har skiftet vores barnevogn ud med denne opsats og disse ophæng med blomster. De hjælper gevaldigt på hyggen midt i en ellers grå beton.

Hovsakøb af genbrugsgarn!

Ja, jeg havde jo egentlig købestop af garn og stof. For lageret bugner og med mit nuværende kreatempo vil det tage årevis at få brugt sagerne!

Samtidig har jeg faktisk efterhånden fået lidt allergi mod at blive ved med at købe ting. Læste i dag, at det kaldes stuffocation af trendforskere - når forbrugerismen slår bak og man har fået nok af at købe bare for at købe.

Egentlig har jeg aldrig haft det store forbrug af ting og sager - for eksempel ejer vi stort set ingen af de moderigtige dimser, lysestager, vaser og lignende her i huset. Og jeg følger på ingen måde modeluner indenfor tøj og boligindretning. Alligevel er jeg blevet træt af forbrugsræset. Dog uden på nogen måde at være hellig. For jeg køber stadig det, jeg vil have. Jeg vil bare ikke have lige så meget... Og jeg finder i stigende grad det, jeg vil have, på Reshopper, Den Blå Avis eller i genbrugsmarkeder. Ofte er glæden endda endnu større ved at finde det, jeg mangler der, frem for i rigtige butikker.

Men så faldt jeg jo i den anden dag. For i facebook-gruppen Garnsalg var der en rar dame, der solgte ud af hele 1,1 kilo Højlandsuld fra Garnsalg. Og så endda til lav pris!
Min hjerne stod helt af og forbeholdene forsvandt fuldstændigt. For det var både billigt, nærmest genbrug, og stort set alle farverne var præcis dem, jeg selv ville have valgt.

Det kunne jeg ikke stå for. Så nu har står jeg med alt det fine garn og sukker lidt. Både lidt af glæde - for hvor er det bare lækkert (selv om jeg nok kommer til at være noget tid om at få taget mig sammen til at bruge den Gollum-gule...). Men også et lille suk over, at jeg nu igen har proppet flere ting ind i mit liv, når jeg ellers prøver at sortere lidt ud. Jeg er dog overbevist om, at dette garn nok skal være et godt køb. Og så vender jeg ellers tilbage til mit ønske om garnstop - præcis som jeg også prædikede sidste gang.

Lækker sportstaske med piping og stjerner

Nu hvor jeg sidder og kigger på billederne af denne sportstaske, fortryder jeg faktisk, at jeg gav den væk ;)
Nah, ikke helt dog. Men jeg burde snart lave en til mig selv. For kombinationen af stjernedemin og piping i kraftig pink er faktisk vildt fed, hvis jeg selv skal sige det.

Det syntes niecen på 11, som var den heldige modtager, heldigvis også. Og ifølge hende har tasken siden hendes fødselsdag været flittigt brugt til gymnastik og al den anden sport, hun så flittigt udøver.
Mønstret er fra Stof2000, hvor stoffet også engang er fundet som en rest. Tasken er nemt syet, synes jeg. Jeg lavede dog den klare fejl, at jeg troede, at jeg "hurtigt og nemt" kunne sy foeret fast i hånden på turen i bilen op til fødselsdagen. (ja, sådan er det desværre at være i vildt dårlig tid ind imellem).
Det kunne jeg så bare ikke! For det indlægsstof til tasker, der sørger for, at tasken er ret så kraftig og selv kan holde formen, er bare ikke super velegnet til lige at håndsy i. Så derfor tog det en mindre krig at lave det hele i hånden. Faktisk en god times tid til festen også. De øvrige gæster mente, at jeg var "åhh, så flittig". Jeg sad dog bare hele tiden med fornemmelsen af, at det var lidt pinligt sådan at komme anstigende med en halvfærdig gave....

Emil fra Lønneberg - et par ægte baryler

En kasket var ikke nok - nej, for fætter Alfred skulle jo også have!
Så det fik han da. Disse to er dog lige nummeret større end min egen LilleMands, som jeg viste forleden. Samtidig valgte jeg at lave dem i lidt kraftigere materialer, end det meget bløde bomuld, som den lille model blev i. Og det fungerer faktisk rigtig godt.

Igen er mønstret fra Ottobre og pasformen er bare super.
Og både LilleManden og Fætter Alfred ligner et par baryler taget direkte ud af Emil fra Lønneberg-filmene, når de har kasketterne på! :)

På med kasketten

Lad mig bare sige det sådan: Denne kasket nærmest bor på min lille drengs hoved. Og han er så lækker med den!
Den blev færdig i foråret, men er først nu foreviget. Mønster er fra Ottobre og mælkedrengestriben gør den bare så fin. Jeg er rigtig glad for, at jeg lavede den med de hvide syninger - det giver en fin finish.

Håber, at I andre nyder det gode vejr! Jeg er startet på arbejde igen - det har været noget af en omvæltning! Jeg håber dog, at vi snart finder rytmen og hverdagen igen.

Endnu en pigekjole

Ud over kjolen, jeg viste forleden, nåede jeg også denne på mit sykursus. Og ligesom den anden er den syet i stoffer fra genbrugsen - så jeg fortsætter stadig Carla og Krudtuglens majtema.

Jep, den skulle have haft besøg af et strygejern - men tiden var mere end knap, da vi skulle ud af døren. Mønstret er fra Burda, faktisk fra samme nummer som den anden kjole, og størrelsen er 116, hvis jeg husker rigtigt.

Stofferne er som nævnt købt i genbrugs. Igen er det ensfarvede lyserøde et ældre lagen uden det store slid - og stoffet med de mange piger i fart er hentet fra et tidligere gardin. Faktisk har jeg haft en del held med at købe tidligere gardiner i bomuldsstoffer. De er nemlig ikke slidt, da de jo bare har hængt. Og jeg har ikke kunnet se de store falme-skader på dem.

Jeg kunne ikke dy mig for at give syningen midt på kjolen en pyntestikning med stjerner. Billedet er ikke blevet super godt - men da den allerede er givet væk, er det for sent at gøre om.

Kjolen er en slå-om kjole, som jeg tror vil falde i modtagerens smag. Så kan man nemlig selv tage den på. Dog er knappen indeni og udenpå kjolen nok lige lidt for avanceret til en 3-årig - men så er det godt, at man har en sød Mor.

Pigekjole af genbrugsstoffer

Genbrugstemaet ruller videre med færdige projekter. Denne gang er det måske ikke så tydeligt, men alle stofferne, bortset fra kantebåndet, er faktisk fundet i genbrug.

Kjolen er syet på mit sykursus, som - ak og ve! - er slut for denne gang. Jeg håber meget, at der bliver tid til endnu en omgang i efteråret, for hvor var det fantastisk!

Men tilbage til kjolen, som voldte mig lidt besvær, til jeg lige fik grejet de noget kringlede forklaringer i sybeskrivelsen af wienerlægget, der udgør hele forsiden af kjolen.

Den er syet i et mønster fra sidste års Burda, hvor den største størrelse var 122. Og det gik lige akkurat til min nieces flotte, lange krop.

Stoffet med print på har en fortid som gardin. Derfor er det ikke særlig slidt, da det jo kun har hængt og ikke er vasket særlig tit. Det ensfarvede har tidligere været et lagen, men var stadig meget pænt og uden slidmærker. Derfor fik de begge et nyt liv.

Jeg har lært flere ting af denne kjole:

 - At sy en slids. I toppen af slidsen holder man det normale sømrum, men nederst skal det snævres ind, så man syr helt tæt til slidsens bund. Ellers bliver det ikke skarpt.

- at sy et wienerlæg. Det var slet ikke svært, men præcis som jeg ville have gættet det. Men forklaringen fik mig virkelig ud på gyngende grund. Min ellers skarpe sylærer forstod den heller ikke - det gjorde mig lidt mindre irriteret.

- har øvet mig mere i at sy kantebånd på. Argh, hvor vil jeg gerne være god til det bras!

- jeg burde have tjekket forsidens fine piger, da jeg klippede ud, så jeg ikke fik klippet to halve feer lige ind mod midten af kjolen. Jeg var så dum, at jeg bare tænkte, at det var en prøve. Men derfor måtte den jo gerne have været pæn...

- det tager lang tid at sy rouleau-stropper til knapper i hånden. Den slags detaljer tog mig faktisk næsten længere end det at køre kjolen gennem maskinen.

Der burde have været et strygejern forbi kjolen, før den blev strøget. Men det nåede vi ikke, for jeg var først færdig i sidste øjeblik....

Alfreds løve-bukser - overalls i retrostil

Jeg har teaset for disse overalls flere gange, men nu er der omsider tid til at lave indlægget om de færdige bukser, der blev givet til min nevø i dåbsgave.

Som en del af Genbrugstemaet hos Carla og Krudtuglen har jeg også lovet at vise nogle projekter, hvor jeg har brugt af mine genbrugsfund. Stærkt er det dog ikke gået her på bloggen i maj, da vi både har været på ferie, planlagt og afholdt flere polterabends og også har haft en del arrangementer.

Men! Tilbage til overalls'ne, der er syet i Elsebeth Gynthers klassiske mønster i str 2 år.

Applikationen har jeg fortalt om tidligere, den er hentet fra altid skønne Laralil. Bukserne er syet i babyfløjl, men i stedet for at kante dem med kantebånd, som Gynther siger, så har jeg syet foer i overstykket.

For at holde retrostilen mest muligt (moderen er nemlig meget retroglad), valgte jeg at bruge et stykke af et gammel dynebetræk med 70'er print i gul/orange. Derudover er der syet med orange syninger flere steder, så det passer med de orange knapper.

Stoffet er ikke det stærkeste, men det behøver det jo heller ikke at være, når det "bare" skal være foer.

I buksebenene har jeg sat elastikker, så de forhåbentlig kan bruges lidt længere tid.

Stjæler Bloglovin dine læsere?

Lad det være sagt med det samme: Jeg elsker Bloglovin! Det er så nemt at bruge som læser, for jeg risikerer aldrig at gå glip af et indlæg fra en yndlingsblogger. Men! Jeg har gennem længere tid bemærket, at de professionelle bloggere som f.eks. Lortemor kun lader første linje af deres blogindlæg komme på Bloglovin og at man så skal klikke sig ind på deres side for at læse resten.
Årsagen er den, at ændringer hos Bloglovin gør, at man ikke længere kommer videre "ind" på de egentlige blogs - men bliver fysisk i appen, når du læser indlæg.

På den måde fjerner Bloglovin faktisk trafikken fra de bloggere, vi elsker - og ødelægger dermed både deres forretning og deres motivation. Det er jo ret skidt! For alle ved, at bloggere lever enten af cool cash i form af reklamer på deres blogs - eller af "motivationsbetaling" i form af at følge læsertal og kommentarer.

Selv kan jeg også tydeligt mærke nedgangen, selv om jeg stiger i antal faste læsere og følgere.

Er du en af dem, der gerne vil vise, at du holder af en blog - og dermed hjælpe til, at den bevares? Så skal du gøre følgende:

Gå ind i indstillingerne i din bloglovin-app på IPhone eller IPad (ved ikke, om det også gælder Android beklager). Det gør du nederst til højre under "me". Derefter klikker du på tandhjulet i øverste højre hjørne - og slår mobile view fra.

Det, der er forskellen, er, at du fremover klikker ind på selve bloggerens site, når du læser et indlæg. Det betyder også for nogle, at siderne er lidt længere tid om at loade (med min bredbåndsforbindelse mærker jeg det ikke), - men det betyder også, at du får opsætningen på sitet med i købet. Du kan så ikke længere "swipe" mellem forskellige bloggeres indlæg i dit feed. Men det går også nok for de fleste.

Den bedste bonus er, at det for mig øger min tendens til at kommentere på indlæg - noget, som alle bloggere regner som "den bedste betaling" overhovedet. For når siden allerede er indlæst, så er det bare så nemt. 

Her ser du, hvor du kan skifte visning. Slå Mobile view fra, og du støtter igen dine yndlingsblogs.

Man burde jo være nøgen #smidtøjet

Når man kan tage to SÅ store sække tøj fra, og stadig have et helt igennem propfyldt tøjskab, så har man altså for meget! Det er den altovervejende følelse, jeg står tilbage med, efter at have - ja #smidtøjet - i går. 

Smid Tøjet kampagnen kunne ikke komme på et bedre tidspunkt. For jeg var netop i gang med at skifte fra vente- og ammetøj og tilbage til "mit eget" tøj. At have sådan et års tænkepause fra forholdet til ens tøj gør virkelig, at jeg kan se på det med nye øjne. Før graviditeten valgte jeg bevidst fra at sortere groft ud, men nu er det bare så oplagt. Jeg har aldrig været den gale shopper, og ville aldrig have gættet, at jeg havde så meget. Men det havde jeg!!

Gennem det sidste stykke tid har jeg begejstret fulgt med i Project Handmades bestræbelser på at sortere ud i sine ting - og også undgå at købe nyt tøj for i stedet at bruge det, hun har eller selv at producere så meget som muligt.  Hun gør det af tre årsager, som jeg virkelig kan genkende: Miljøet (tøj er en af de mest forurenende industrier), pengepungen (hvorfor bruge formuer på ting, man alligevel bare har liggende i skabet), og pladshensyn (størrelsen på skabet). Samtidig beretter hun, at der er færre tøjkriser, når skabet ikke er fyldt med tøj, man alligevel ikke vil gå med, men kun yndlingstøj.

Jeg er kun på step 1 af mange trin mod at få det sådan. Men de to sække tøj er en vigtig start. For hvorfor have det liggende, når det kan gøre helt konkret gavn andre steder! Derudover har jeg sat en række ting til salg på Trendsales, ud fra det samme ønske; at det skal gøre gavn og glæde andre steder.

Tilbage i skabet er der stadig virkelig meget tøj. Og nu kommer næste øvelse, også inspireret af Project Handmades købestop. Jeg skal nu finde ud af, hvad jeg egentlig bruger og har det godt i - og hvilke stykker tøj, jeg altid fravælger i sidste øjeblik alligevel. De sidste skal ud om et halvt års tid. Indtil da vil jeg begrænse mine nykøb til et minimum. Købestop bliver det ikke til, for oprydningen afslørede en seriøs mangel på gode jeans. Men jeg kan mærke, at det føles super at have taget beslutningen om lige at hoppe af køberæset og bare nyde mit eget, gamle tøj.

Løve-applikation undervejs

Som jeg viste i går, har jeg nogle brune og orange farver igang. Og her kommer endnu et procesbillede. Løven her er lånt fra den fabelagtige Anna med bloggen Laralil. Kender du den ikke, bør du straks gøre bekendtskabet!
Jeg har tidligere brugt løven til et par babyprojekter, nemlig et par barnevognsrande, som jeg af en eller anden grund aldrig har fået vist frem, andet end som igangværende.
Det er en fejl, for motiverne er så fine, så fine. At lave applikationer tager tid, når mønstrene først skal tegnes af, klippes ud, stryges på og til sidst have stikninger eller zigzag. Men det giver virkelig tøjet noget ekstra!

Sådan noget barsel er altså lækkert

Liget et hurtigt indspark fra dagens hyggestund. Sådan noget barsel er altså ret lækkert, når solen skinner på altanen og den lille Bisse tager sig en dejlig, rolig lur, så Mor kan sy over en kop kaffe.

Jeg føler mig dagligt så usædvanlig heldig. Ikke kun over, at jeg har fået en lækker (sådan er det jo at være Mor), men også yderst nem og tilfreds dreng. Men også over, at jeg bor i et land, hvor vi har mulighed for at være fuldtids sammen i så mange måneder, at vi kan få den bedst mulige start på livet som familie.
De orange knapper her bliver syet på et par overalls, som jeg snart viser frem. De skal lige sys færdige og gives som gave først.

Sykursets første resultat - så meget at lære

Alle burde har ret til et sykursus!
Så kort kan det siges, her adskillige uger inde i mit AOF-kursus i syning, mønstertilretning og tilskæring. Jeg. Elsker. Det!
 Det er simpelthen fantastisk at have næsten tre timer uden afbrydelser til ren fordybelse - og læring! Jeg suger til mig som en udtørret svamp, og er på ingen måde flov over, at jeg er den rene stræber på holdet. Jep, jeg er topforberedt hver eneste gang. Ikke noget med at sidde og bruge dyrebar lærer-i-nærheden-tid på at tegne mønstre og klippe ud. Det kan jeg jo godt finde ud af. Der skal puttes mere viden ind - og jeg synes virkelig, at jeg lærer meget.
Her er et af de første resultat af kurset, nemlig et par ægte Elsebeth Gynther-overalls. De er langt fra perfekte, men jeg fik prøvet ret så mange teknikker af - og det kunne jeg især mærke, da jeg skulle sy de efterfølgende... ;) Skråbånd bliver vist aldrig min favorit. Men jeg skal dælme lære det!!

Det ville klart have hjulpet, hvis de liiiige havde set et strygejern, før fotografen gik i aktion....

 Der er dog én hård ting ved kurset - jeg bliver ekstra klar over, hvor meget der faktisk er at lære inden for syning!! Puha. Når nogle af de øvrige kursister tilskærer deres helt egne grundmønstre til kjoler og bukser, så kan jeg kun blive imponeret. Der er godt nok langt endnu.

Smækbukserne er syet i blåt babyfløjl fra lageret. Belægningerne er også fra lageret, nemlig en rest, jeg engang fandt i Panduro. Sidst, men ikke mindst, har jeg sat mine nyindkøbte mærkater (fra Ikast Etiket) i. Navnet BroBissen spiller på vores efternavn og er et af favoritkælenavnene til LilleManden.