Sider

onsdag den 6. april 2016

En - lidt stor - babytrøje


En babytrøje er kommet af pindene og er sørme også blevet monteret!
Trængte til lidt variation i vestestrikkeriet, og valget faldt på denne sweater fra Garnstudio. Jeg har nemlig en del nøgler Fabel sokkegarn liggende, som nok aldrig bliver til sokker... Og i bestræbelserne på at få ryddet lidt ud i lageret kiggede jeg forbi altid nyttige Ravelry.com.
Kender du det site? hvis ikke, så er det på tide! :)
Det er strikkemekkaet over dem alle, og de har de smarte funktioner, at man ikke bare kan søge på opskrifter, men også på garntyper - og på dem måde se, hvad andre har brugt en helt bestemt type garn til. Jeg bruger det tit, når jeg søger nye opskrifter. Eller hvis jeg har et restenøgle, som jeg gerne vil have en ny ide til.

Nå, tilbage til den bette trøje, der egentlig var tiltænkt en størrelse tre måneder. Men som endte med, at Gutten herhjemme kunne passe den! Og han er altså halvandet... Hmm. Det der med strikkefastheden fik jeg vist ikke tjekket. Ups.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
Pin It button on image hover