Sider

torsdag den 8. november 2012

Gamle kendinge

Jeg har gang i en gammel kending igen. Projektet er så kæmpe, at jeg næsten ikke tør fortælle det - sengetæppe til dobbeltseng, hæklet på pind 3!
Jeg har været i gang, siden jeg købte sengen i maj 2009. Det sidste halvandet år har tæppet kunne dække mere end halvdelen af sengen, så jeg har ofte brugt det, når vi har gæster. Men nu skal det altså være - det skal være færdigt.

Tæppet er eminent som tv-hækling, jeg er så vant til de otte stangmasker, lm, stm, lm og så otte igen, før man springer en m over og hæklet stm i den næste, springer en over og starter forfra, at jeg kunne gøre det i søvne, tror jeg.
Når jeg holder det op, er tæppet længere end mine 174 cm plus arme over hovedet. Tør slet ikke regne på, hvor mange timer jeg har siddet med det i skødet!
Den anden dag regnede jeg mig frem til, at der vist mangler cirka 20 rækker. En fuld række tager cirka 45 minutter, regnede jeg på engang. Jeg tror ikke, at jeg er blevet meget hurtigere. Men ting tager tid - og gode ting er man glad for i mange år. Det bliver jeg også for det her.

4 kommentarer:

  1. Hold da op et projekt! Men det blir da super flot

    SvarSlet
  2. det bliver da bare super flot og målet er da i sigte forude... om da ikke så længe endda.... hold ud :-) det bliver fantastisk :-)

    SvarSlet
  3. Mange tak begge to! I kan også tro, at jeg glæder mig til, at det bliver færdigt. Men 20 rækker - der er nogle timer endnu.... ;-)

    SvarSlet
  4. Hold da op et projekt at gå ombord i - det ser så fint ud og rigtig god ide at bruge det undervejs :-)

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
Pin It button on image hover