Sider

mandag den 11. marts 2013

Størrelse mini

Selv om det var pind tre, så gik det nu alligevel hurtigt med at få garnet på pindene - og en fin lille trøje af pindene igen. En bette trøje størrelse mini er nu færdig og enderne hæftet. Eneste mangel er, at jeg mangler et køn på den kommende ejermand. For det kommer til at afgøre farven på knapperne foran. Formentlig i klar grøn eller rød.

Trøjen er retstrikket i en Kauni. jeg har haft liggende i mange år. Mønstret hedder 18-25 fra altid anvendelige Garnstudio, der (hvis du ikke kender dem) har en skøn overflod af gratis opskrifter.

Tidligere har jeg holdt mig fra at strikke tøj som barselsgaver, for jeg synes, at de vokser så hurtigt ud af tingene igen i forhold til det arbejde, der lå i det. Men nu skulle det prøves - og det er nu altså hyggeligt, så mon ikke noget lignende kommer til at ske en anden gang...

1 kommentar:

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
Pin It button on image hover