Alt skal ikke gå op i blomster og romber. Og da jeg så alligevel lige fandt et par billeder på telefonen af lidt dukketøj fra maj måned, så var det jo oplagt langt om længe at få vist frem.
For en af mine mange yndlings-niecer ønskede sig brændende dukketøj til sin Build-a-bear-kanin i fødselsdagsgave. Og jeg fandt ud af, at man faktisk godt kan konstruere dukketøj, uden at have en model at prøve det hele på. Ud over dukketøjet fik niecen også
denne elefant.
|
Lækker flæsekjole i et stof, som hun få uger forinden selv udvalgte til brug i en pung, hun syede hos mig. Derfor var det oplagt at bruge resterne til kjolen her. |
Mønstrene er fra
Hendes Verden, hvor der faktisk er meget at vælge imellem, både af de almindelige ting som nederdele og kjoler og de langt mere avancerede udstyrsting som badekåber, juletøj og meget andet.
|
Trods de mange detaljer tog det under en time at sy kjolen. |
|
Et mini ballet-tylskørt i hot pink SKAL bamse da have. Fremgangsmåden er min egen DIY, eneste ændring er, at skørtet lukkes i ryggen med en sløjfe. |
|
Helt standard og simpel nederdel med lukning i ryggen med velcro. |
|
Lille strikket sutsko med sølvglimmer. Pasformen viste sig dog ikke at være helt optimal. |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar