Der er nu engang altså næsten ikke noget bedre, end tilfredsheden med veludført arbejde. Specielt ikke, når man taler eget arbejde. Derimod er ventetiden på, at uldting tørrer faktisk ufattelig lang!
Sådan havde jeg det søndag, da jeg skyllede mit nye halsrør op. For ja, det blev færdigt i
weekenden uden planer - skønt!
|
Farven er ganske vintertypisk ikke helt rigtig på fotoet. Det er mere pudderblåt i virkeligheden. |
Jeg er rigtig godt tilfreds med det überbløde garn og det florlette mønster. Det hedder Milanese Loop og der er gratis opskrift på håndarbejdsmekkaet
Ravelry, hvis du er interesseret.
|
Halsrøret kan vikles to gange rundt om halsen og fylder ikke så meget, så puttefaktoren er begrænset. Til gengæld er sæsonen desto længere for, hvor meget det kan bruges. Tror faktisk også, at det kommer i brug i løbet af sommeren, som forhåbentlig bliver lang, varm og solrig. |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar