Sider

fredag den 25. september 2015

Ta da: Turkis vest

Endnu en vest har set dagens lys. Denne gang en af de mest klassiske, der findes lige for tiden, nemlig den, der går under navnet Askeladens/Farmorfabrikkens og talrige andre navne.
strikket vest til børnDenne er i størrelse 1 år, som er det største af Farmorfabrikkens mønster-størrelser. Jeg ville rigtig gerne strikke dem til sønnen og til gave i større størrelser, så jeg købte derfor den ægte fra Askeladen - men må sige, at jeg blev skuffet.
For her var gradueringen i størrelser kun gjort ved at ændre pindestørrelserne - og der var ingen data overhovedet på hvor mange centimeter, der skulle strikkes af det ene eller det andet. Det er desværre ikke første gang, jeg har oplevet det fra forskellige sælgere af opskrifter.
Når jeg tænker på, hvor meget andre gør ud af gratis opskrifter, så bliver jeg engang imellem overrasket over, hvad folk tror, at de kan få penge for.
Det er her vigtigt for mig at fortælle, at jeg GERNE vil betale for det kæmpe stykke arbejde, der ligger i at udvikle opskrifter! Jeg arbejder selv i en branche, hvor rettigheder er vigtige, så jeg forstår og respekterer, at folk skal betales for det arbejde, de udfører. Alt andet er at stjæle og er dårlig stil - og vil i sidste ende betyde, at der ikke bliver udviklet nye opskrifter. Men når det så er sagt, så mener jeg ikke, at man bør tage penge for halve opskrifter eller halvt arbejde. Det kan sagtens være, at det er mig, der bare er dum eller ikke så erfaren, at jeg "bare" lige kan gætte, at jeg da skal strikke sådan og sådan. Men når jeg nu ikke har en model at måle på undervejs, om størrelsen passer (fordi det blandt andet skulle have været til gave), så giver opskriften bare ikke mening.
Nu ender sønnens næste vest så nok med at være en non stop top som denne i stedet. Det er så en gratis, men helt igennem gennemført og grundig opskrift.

3 kommentarer:

  1. Ærgerligt at du ikke fik opskriften størrer ved køb og kan godt forstå din ærgrelse. Det kan være du kan kombinere de to opskrifter, så du tager maskeantal og længde fra den ene, men tager fremgangsmåde fra den anden?

    SvarSlet
  2. Åh Dorte - hvor er det bare træls og ærgerligt med den slags! Jeg forstår godt, hvad du mener - det er ikke i orden med sådan noget :-((((

    SvarSlet
  3. Træls oplevelse! Hvis du fortsat er på udkig efter en opskrift, har jeg en gratis én liggende på KarensKommode.dk.
    Vh. Karen

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
Pin It button on image hover