Sider

onsdag den 1. februar 2012

"Afrikanerne" spirer på blomstermarken

Det er ikke meget blogtid, der bliver i øjeblikket - mange indlæg står i kø i tankerne, men tiden mangler. Men kreatid er der i det mindste lidt af - selv om der altid gerne måtte være mere, hvis det stod til mig...

Jeg har gang i flere hemmelige projekter, som jeg desværre ikke kan skrive om (endnu). Men de afrikanske blomster - DEM kan jeg skrive om :-) Det er nemlig blevet til en del de seneste par måneder, og nu er jeg så småt begyndt at sætte dem sammen.
På de seneste kommentarer på bloggen kan jeg se, at der er mange, der leder efter vejledninger til, hvordan man hækler dem sammen. Min måde er temmelig selvopfunden - måske der er stemning for en DIY?

Jeg har valgt, at blomsterne skal være "hele" med kant om - og derefter hækler jeg dem så sammen med hvidt. Jeg kan se rundt omkring på nettet, at der er vidt forskellige måder at gøre det på - og alle måder resulterer i vidt forskellige udtryk.
Det er rart at se, at blomstermarken begynder at samle sig, det giver ekstra motivation til at hækle liiige én ekstra lap, når tiden er til det.
Færdig skal tæppet først være til april, hvor den unge mand kommer til verden. Det er heldigt, at han bliver forårsbarn. Der mangler nemlig stadig en hel del, før blomstermarken står i fuldt - og færdigt - flor. Tanken er, at de skal ende præcis som mit første tæppe med afrikanske blomster.

7 kommentarer:

  1. det ser virkelig fint ud, nu får jeg lyst til osse at begynde at bruge mine rester til sådan nogle ...

    SvarSlet
  2. Wow det bliver da et super flot tæppe i nogle skønne farver!

    SvarSlet
  3. Hvor er det fint!!

    Hvordan syr du det sammen? jeg synes ikke jeg kan finde en måde at sy lapper sammen på hvor jeg er tilfreds med resultatet.

    Tak for kigget!

    Kig forbi min giveaway http://bykirsti.blogspot.com/p/giveaways.html

    SvarSlet
  4. Hvor blir det fint!! Har du modtaget min stofpakke? Jeg sendte den for et par uger siden og håber virkelig at den er kommet frem :)
    Kh Bodil

    SvarSlet
  5. Hej Dorte :) Faldt over din fine blog, og har straks meldt mig som fast læser!

    Jeg har nogle blomster liggende, men er aldrig kommet til at hækle dem sammen. Så jeg bliver selvfølgelig vildt begejstret hvis der kommer en DIY fra din hånd. Er nemlig ret vild med det udtryk dit tæppe har fået.

    Venligst AnetteA

    SvarSlet
  6. Hej Dorte, hvordan mon det går med dit hemmelige projekt? Jeg er så spændt på resultatet :-)
    Kh Bodil

    SvarSlet
  7. fedt at se hvordan du hækler dem sammen :-) det har jeg også ledt efter- men valgte så bare at hækle tæt sammen med fastmasker :-)

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
Pin It button on image hover