Sider

fredag den 7. september 2012

Genbrug af hæklede stykker

Sammen med dukkedynen fra i forgårs fulgte også dette tæppe til den søde dukke og hendes "mor". Det er et lille stykke, jeg længe har haft liggende - og da jeg nu fandt en god anledning, røg det med i pakken.

Det lyserøde har jeg fundet i en genbrug. Jeg faldt for det fine mønster. Siden har jeg så selv hæklet den hvide kant på.
Tidligere har jeg købt en hel del af disse fine, hæklede stykker med det formål at hækle kanter på eller ligefrem hækle dem sammen til større tæpper. Desværre gik jeg lidt i stå, fordi det viste sig at være svært at få hjørnerne pæne på stykkerne, der meget ofte var præget af at have været vasket en del gange. Har du en god ide til, hvordan man kan få dem gode, så sig endelig til - for tanken synes jeg egentlig stadig er god. Og der ligger bare så mange gamle servietter, mellemstykker og andre smukke hæklede sager derude!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
Pin It button on image hover