mandag den 29. april 2013
Hjertetrøje
Jeg er bagud med indlæg - faktisk ligger der stakkevis af fotos på telefonen og venter på at blive omsat til indlæg her på bloggen. Derfor kommer denne trøje først på nu, selv om den egentlig er noget mere en vintertrøje end en forårstrøje.
Men det skal ikke splitte os ad - for jeg synes virkelig, at den er så fin, at den fortjener et indlæg!
Størrelsen er en 3-4 år, og heldigvis er den så stor i forhold til den tiltænkte modtager, at den sagtens kan ligge og vente på, at det igen bliver "uld-vejr".
Trøjen var lynhurtig at strikke og rigtig hyggelig at sidde med, så mon ikke der kommer flere af dem...
FAKTA: Mønstret er fra Garngaragen, og det samme er det lilla garn. Det råhvide er derimod rester af Evilla, som jeg havde liggende fra tidligere sjals-produktioner.
NYE TEKNIKKER: Det er første gang, at jeg har strikket to-farvestrik, så der var lige lidt ting at øve sig på. Især at få farveskiftene til at fungere ordentligt, uden at stramme garnet for lidt eller for meget. Men det var faktisk rigtig sjovt - og slet ikke sidste gang, jeg prøver det. Som altid var På pinden en god hjælper at have ved hånden til teknik.
Labels:
færdige arbejder,
strik,
trøjer
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Du er ikke den eneste med flere indlæg i hovedet, end på bloggen :/
SvarSletSuper sød trøje, du har fået lavet
Tak for det Lisbeth. Og godt at høre, at andre har det på samme måde... ;)
SvarSlet