Sider

tirsdag den 26. november 2013

Lys i den mørke tid

Uha, mørket kommer tidligt for tiden! Derfor var det oplagt og dejligt, at jeg fik/tog mig tid til at lege med lysstumper her i weekenden. Ideen med genbrugslys i fine porcelænskopper har jeg pinnet på Pinterest - vist nok oprindeligt fra Badut.
Det er ganske simpelt - tag en mængde lysestumper, smelt dem over vandbad (eller i en udtjent gryde direkte på komfuret, hvis du er modig), og hæld dem så på kopperne, hvor du i forvejen har gjort væger klar.

Har du ikke mod på selv at lege med lysestumperne, så tjek Kirkens Korshærs fremragende ide, som de efterhånden har haft kørende i 35 år! I alle genbrugsbutikker er der en spand til lysestumper - og når spanden er fyldt, tager den så en tur til Dianalund på Vestsjælland, hvor der støbes nye, friske og fine lys. Disse sælges så til fordel for Korshærens arbejde i genbrugsbutikkerne igen.
Hvert år samler man 7 tons stearin ind!! Det gør da virkelig en forskel, både for miljøet, for de trængende, og for alle os, der trænger til lys her i den mørke tid.

2 kommentarer:

  1. De er så fine, de små lyskopper - og tak fordi du mindede mig om Kirkens Korshærs lyssalg - jeg mangler stearinlys..

    SvarSlet
    Svar
    1. Stearinlysene forsvinder hurtigt for tiden her også! Elsker simpelthen ideen om at man kan stykke stumper og rester sammen igen til fine lys i stedet for bare at kyle ud. Og når det så endda er velgørenhed samtidig, som hos Korshæren, så er det da næsten ideelt ;)

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
Pin It button on image hover