Sider

fredag den 8. maj 2015

Man burde jo være nøgen #smidtøjet


Når man kan tage to SÅ store sække tøj fra, og stadig have et helt igennem propfyldt tøjskab, så har man altså for meget! Det er den altovervejende følelse, jeg står tilbage med, efter at have - ja #smidtøjet - i går. 
Smid Tøjet kampagnen kunne ikke komme på et bedre tidspunkt. For jeg var netop i gang med at skifte fra vente- og ammetøj og tilbage til "mit eget" tøj. At have sådan et års tænkepause fra forholdet til ens tøj gør virkelig, at jeg kan se på det med nye øjne. Før graviditeten valgte jeg bevidst fra at sortere groft ud, men nu er det bare så oplagt. Jeg har aldrig været den gale shopper, og ville aldrig have gættet, at jeg havde så meget. Men det havde jeg!!
Gennem det sidste stykke tid har jeg begejstret fulgt med i Project Handmades bestræbelser på at sortere ud i sine ting - og også undgå at købe nyt tøj for i stedet at bruge det, hun har eller selv at producere så meget som muligt.  Hun gør det af tre årsager, som jeg virkelig kan genkende: Miljøet (tøj er en af de mest forurenende industrier), pengepungen (hvorfor bruge formuer på ting, man alligevel bare har liggende i skabet), og pladshensyn (størrelsen på skabet). Samtidig beretter hun, at der er færre tøjkriser, når skabet ikke er fyldt med tøj, man alligevel ikke vil gå med, men kun yndlingstøj.

Jeg er kun på step 1 af mange trin mod at få det sådan. Men de to sække tøj er en vigtig start. For hvorfor have det liggende, når det kan gøre helt konkret gavn andre steder! Derudover har jeg sat en række ting til salg på Trendsales, ud fra det samme ønske; at det skal gøre gavn og glæde andre steder.
Tilbage i skabet er der stadig virkelig meget tøj. Og nu kommer næste øvelse, også inspireret af Project Handmades købestop. Jeg skal nu finde ud af, hvad jeg egentlig bruger og har det godt i - og hvilke stykker tøj, jeg altid fravælger i sidste øjeblik alligevel. De sidste skal ud om et halvt års tid. Indtil da vil jeg begrænse mine nykøb til et minimum. Købestop bliver det ikke til, for oprydningen afslørede en seriøs mangel på gode jeans. Men jeg kan mærke, at det føles super at have taget beslutningen om lige at hoppe af køberæset og bare nyde mit eget, gamle tøj.



2 kommentarer:

  1. ja jeg har også haft gang i oprydningen både i mit skab og mine ungers, vi har samlet 3 sække der skal direkte videre også har jeg også sat lidt til salg som du jo har set.... Ja her var tiden også bare inde til at få det gjort.. har sat en brun læderjakke til salg og hvis den ikke ryger, ja så tror jeg sørme, at jeg vil forsøge mig med at klippe den op og lave en fed taske ud af den... må lige have fundet lidt inspiration på nettet :-)

    SvarSlet
  2. har sendt dig en mail, ved ikke om du har set den :-)

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
Pin It button on image hover