Kjolen er syet på mit sykursus, som - ak og ve! - er slut for denne gang. Jeg håber meget, at der bliver tid til endnu en omgang i efteråret, for hvor var det fantastisk!
Men tilbage til kjolen, som voldte mig lidt besvær, til jeg lige fik grejet de noget kringlede forklaringer i sybeskrivelsen af wienerlægget, der udgør hele forsiden af kjolen.
Den er syet i et mønster fra sidste års Burda, hvor den største størrelse var 122. Og det gik lige akkurat til min nieces flotte, lange krop.
Stoffet med print på har en fortid som gardin. Derfor er det ikke særlig slidt, da det jo kun har hængt og ikke er vasket særlig tit. Det ensfarvede har tidligere været et lagen, men var stadig meget pænt og uden slidmærker. Derfor fik de begge et nyt liv.
Jeg har lært flere ting af denne kjole:
- At sy en slids. I toppen af slidsen holder man det normale sømrum, men nederst skal det snævres ind, så man syr helt tæt til slidsens bund. Ellers bliver det ikke skarpt.
- at sy et wienerlæg. Det var slet ikke svært, men præcis som jeg ville have gættet det. Men forklaringen fik mig virkelig ud på gyngende grund. Min ellers skarpe sylærer forstod den heller ikke - det gjorde mig lidt mindre irriteret.
- har øvet mig mere i at sy kantebånd på. Argh, hvor vil jeg gerne være god til det bras!
- jeg burde have tjekket forsidens fine piger, da jeg klippede ud, så jeg ikke fik klippet to halve feer lige ind mod midten af kjolen. Jeg var så dum, at jeg bare tænkte, at det var en prøve. Men derfor måtte den jo gerne have været pæn...
- det tager lang tid at sy rouleau-stropper til knapper i hånden. Den slags detaljer tog mig faktisk næsten længere end det at køre kjolen gennem maskinen.
Der burde have været et strygejern forbi kjolen, før den blev strøget. Men det nåede vi ikke, for jeg var først færdig i sidste øjeblik....
Awesome work.Just wanted to drop a comment and say I am new to your blog and really like what I am reading.Thanks for the share
SvarSlet