Sidste søndag skrev jeg om de mange kaffeposestykker på mit bord. Nu er projektet kommet et stykke længere, som billederne viser. Jeg er nemlig i fuld gang med at sy sammen.
Imidlertid syntes jeg ikke helt, at der var så mange stykker, som jeg gerne ville have, men havde brugt hele samlingen. Men så slog kantinedamerne til igen! Jeg troede ellers, at de var gået helt over til de nye, fine røde poser, men der var lige fem ekstra, brune poser med i fredagens leverance af fine poser.
Nu ligger de sidste, brune poser klar til vask. Er lidt i tvivl om, hvorvidt det er nok til en ring - men prøves skal det.
Jeg er så imponeret over, at I kan få emballage til at blive til tasker osv. -s- Ser så fedt ud -s-
SvarSlet