Sider

mandag den 2. juni 2014

Hele verden rundt fra sofaen

Ud over hønsestrik har jeg også nået at sy lidt, mens jeg var sygemeldt en uge. Det blev blandt andet til disse aflange puder, som jeg længe har drømt om at sy. Stoffet med verdenskort passede desværre bare ikke til vores gamle sofa - men vores nye grå sofa står bare så godt til det!
Stoffet er en rest, som jeg fik i gave af en af mine tanter til en jul for nogle år siden. Jeg havde kun 35 X fuld bredde af det, så det var oplagt, at puderne skulle være knap så høje, men meget brede. Det er forholdsvis kraftigt, formentlig noget halvpanama, men det er bare lækkert, synes jeg.


For at få mest muligt ud af stoffet, valgte jeg at dele det på to puder, frem for at lave en med "hele verden" på. Derfor fik de en bagside med lagenlærred, pimpet let med en sort omgang skråbånd til åbningen.


Med en baby på vej i huset, så er jeg ret sikker på, at jeg bliver glad for at kunne fjerne betrækket let og smide det til vask.... Den ene pude blev støvet grøn, mens den anden blev lyseblå.


Til venstre i billedet har vores gamle puder med avismotiv sneget sig ind. Det samme har regnbuetæppet, som jeg lavede til min mand til vores bryllup for nu to år siden.

3 kommentarer:

  1. De er da totalt fede! Og god idé med at 'brede' dem ud til en 'hel verden' i sofaen og sætte noget andet stof på bagsiden. Jeps, hurtig afmontering af betræk er guld værd, når der er små børn eller babyer i nærheden! ;-) Fedt patchworktæppe i øvrigt - må godt nok have taget dig nogle timer!!!!!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for rosen Lilly - jeg bliver faktisk også mere og mere tilfreds med dem :) Og du har fuldstændig ret. Patchworktæppet tog ufattelig lang tid, komprimeret på cirka otte måneder, hvor jeg syede i flere timer hver eneste dag. Men det var det hele værd!!!

      Slet
    2. Dejligt at puderne bringer mere og mere glæde for hver dag der går! OTTE måneder - wooow! RESPEKT! Det var da helt vildt - men faktisk også ganske forståeligt for en der selv syr ;-) Godt gået!

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
Pin It button on image hover