Sider

tirsdag den 8. juli 2014

Den Store Stofbunke: planerne for BM

Langt om længe blev der tid til at gå i stofdyngerne i aftes. Missionen var klar: find stof og udstyr til denne måneds projekter til Boys Month! Jeg har mildest talt mange planer, hvad den store dynge på billedet da også vidner om... 
En del er halvfærdige projekter, der gerne skulle flyve fra UFO-stadiet til brugbare sager. Det gælder blandt andet et par babytæpper (og herunder også et hængeparti fra to do tá da måneden, host host...)
I det hele taget bliver det primært babyprojekter, som jeg vil bruge tid på - det skyldes, at vi venter en Lillemand enten sidst på måneden eller først i august. 
Men der skulle også gerne blive tid til et par gaver til nogle snart tre-årige nevøer og så også nogle legesager til de lidt ældre drenge - hvis jeg altså ikke lige pludselig bliver overhalet indenom af urets tikken og en dreng, der vil ud i verden.

2 kommentarer:

  1. Det ser ud som om der er lagt op til en spændende BM :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det tror jeg! Nu er det bare spændende, om jeg får det lavet.... ;)

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
Pin It button on image hover