Mønsteret hedder African Flower. Det er fantastisk, ikke? Jeg har efterhånden set så mange udgaver af det med forskellige farver, sammenhæklinger, sat sammen i skønne tæpper, bolde, tasker og alting. Og det er bestemt ikke sidste gang, at jeg gør det i afrikanske blomster!
Her ligger det så. De fleste af sekskanterne lavede jeg, da vi var på langtur i vinter. Det var nemt at have med og til at overskue i stedet for et stort tæppe. Da vi kom hjem igen, var det så "bare" at hækle det hele sammen...
Jeg valgte fra starten, at der skulle være hvide felter mellem de mange farverige blomster. Det samler det lidt og giver lidt ro midt i al vrimlen.
Det er en glimrende måde at få brugt sine rester på, synes jeg. Jo flere farver, jo bedre...