Sider

Viser opslag med etiketten fejl. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten fejl. Vis alle opslag

søndag den 2. november 2014

Strikkefasthed - jeg burde have lært det

Findes der noget mere irriterende, end at have strikket næsten en hel vest, før man får taget sig sammen til at indse, at man har strikket den på en forkert pind? Jeg tror det næppe. Men jeg troede jo lige, at jeg kunne huske, at Kaunien og "vest med ribkanter" var på pind 3½.
Det var det så ikke. Så op med det hele igen - og frem med pind 3.
Altid noget, at det var en næsten færdig babyvest - og ikke en herresweater, når det nu skulle være.

onsdag den 5. februar 2014

Ærgrelser

Findes der noget værre end at skulle pille op? Ærgrelsen er så massiv, at jeg ikke engang gider være sur over, at billedet også er ringe. Hele stykket ned til der, hvor pindene nu møjsommeligt er sat ind i fjerde række fra opslåningskanten skal pilles op.
Det er flere timers arbejde - udført i mønsterstrik. Forsøget var en lille kjole med hjertemønster fra en af babystrik på pind 3/3,5/4-bøgerne af Lene Holme Samsøe og et eller andet sted har jeg kludret i mønstret, så der er vend om på ret og vrang.
Hvis jeg kender mig selv ret, så går der nok lige en uges tid eller tre, før jeg får startet op igen.....
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
Pin It button on image hover