Et par ting at glæde sig over

Jeg bliver så glad, hver gang jeg har brug for en sytråd - og jeg så finder en nøjagtigt matchende rulle i min samling. Især når jeg skal bruge den til noget så forholdsvis kedeligt som lapning af tøj!

For når det gælder tøjlapning, så er der to helt afgørende ting, der skal til for succes:

1. Find en tråd, der matcher tøjet.

2. Få det lappet, før hullet bliver værre.

I går fik jeg lappet hele to cardigans, der var løbet i nakkens rib. Det absolut bedste ved sådan et projekt er, når det kan stryges på to-do listen. Og så altså glæden ved at finde den matchende tråd...

Det med tråden er blevet en hel del lettere efter jul, hvor en af mine gaver var denne holder til sytråd. Man tror ikke, at sådan en kan øge ens livskvalitet - før man har den! For nøj, hvor er jeg bare glad for, at jeg ikke længere skal have min tråd i en plastpose, hvor det hele løber og hvor man intet kan se.

Og nu hvor vi er ved glæden - så er det da fantastisk at have to trøjer, der nu er frisklappede, så jeg ikke behøver at bruge penge på nye.

En ren vinder-gave!! Og et væddemål...

Jeg har ønsket mig den i flere år - og i år var den der så endelig! En vaskeægte garnvinde!
Jep, familien kiggede lidt, da jeg pakkede ud, for ikke alle vidste, hvad det var. Og det var da heller ikke alle, der kunne se det fantastiske, selv om de fik formålet forklaret.... ;)

Men jeg er glad - rigtig glad faktisk! Den har allerede været i brug flere gange, og det er altså lækkert hurtigt og nemt at kunne vinde garn op fra fed, i stedet for at skulle bakse med stolerygge og dårlige arbejdsstillinger. Og for folk der bor i en toværelses, så er det nu også rart, at den kan pakkes sammen til næsten ingenting...

Indlægget her har været længe undervejs. Og faktisk er det sådan, at jeg de sidste snart to måneder har haft et væddemål kørende med min Søsterlil om at nedbringe vores bugnende garnlagre. Den, der får færdiggjort mest strik (målt i vægt) frem til nytår, vinder et par hundrede gram nyt, lækkert garn.
I det projekt tæller hønsestrikken her forhåbentlig snart med - og derudover har jeg en række babystrikkede trøjer, kjole og udstyr, som jeg tillader mig at tælle med i Laralils fremragende initiativ Sy til din baby her i november. Jeg viser frem i de kommende dage.

Så fin en regnbue i garnet

Der har været stille herinde en rum tid, for jeg har holdt forlænget påskeferie (i hvert fald fra bloggen). Til gengæld har jeg nu en hel horde af indlæg klar til at vise frem - skal bare lige have skrevet dem... ;)
Her kommer først resultatet af mit lille organiseringsprojekt fra forrige uge. Og jeg må sige, at det er en fornøjelse uden lige at se det færdige resultat! Så skønne farver, der virkelig giver mig lyst til at få gang i nogle af mine broderidrømme.

Den lille garnvinde er fin, om end lidt ustabil, så jeg holdt den i hånden i stedet for at sætte den på kanten af kassen.
Der er endnu ikke helt fyldt op i hele kassen - men jeg opdagede til min ærgrelse, at en del af det broderigarn, jeg har købt i en genbrugs, lugtede noget af røg. Det duer jo ikke at vaske det, men jeg synes også, at det ville være ærgerligt at kyle det ud med det samme. Har du nogen lugt-fjernende ideer?

Styr på garnet

I den her blæst er der i høj grad brug for indpakning for at have styr på garnet på hovedet! For søren da, som der flyver pelikaner rundt!

Men også på anden facon har jeg haft brug for at få styr på garnet. Nemlig mit broderigarn, som jeg i anfald af "det-kan-jeg-da-ikke-undvære-syge" har fået investeret i. Det meste er købt i genbrugser, men for nylig fandt jeg ud af, at jeg faktisk har købt en hel del. Så nu må der orden til!
Heldigvis fandt jeg den oplagte sag til det formål hos dygtige Karen Marie. Den lille kasse opfylder bare alle mine hedeste ønsker - for den er lille, praktisk og lækker!

Selv om den ikke er voldsomt stor, er der plads til imponerende meget garn i boksen. Min boks har desværre fået sig et slag i posten, så den ene lukning er en smule skadet. Men det hele fungerer fint alligevel.



Da jeg så, at der fulgte en lille garnvinde med, var jeg helt og aldeles solgt! Den er bare for skøn!

Resultatet af anstrengelserne viser jeg frem senere...

Gavekortet brugt - og det yderst fornuftigt

Jeg fik flere fremragende bøger i julegave - desværre var der flere gengangere og de blev derfor vekslet til gavekort. Men i denne uge fandt jeg langt om længe ud af, hvad gavekortet skulle byttes til!
Og uhhh, det er altså lækre sager, de to hæfter her fra Susie Hauman. All you knit is love og Knit for your kid er bare så propfyldt med små lækkerheder, at jeg fuldstændig har droppet min tidligere afvisning af at strikke babytøj!
Nu er eneste udfordring bare at vælge mellem projekterne til, hvad jeg skal lave først.... Har du strikket noget fra bøgerne?

Yndlings julegave!!

Jamen altså - opdagede lige, at jeg aldrig har fået pralet med min absolutte yndlings-julegave! Så her kommer den - komplet med tilhørende stort pralesmil. For åhh, ÆgteManden ramte helt præcist i plet, da han købte denne taske til mig:

Altså, jeg havde jo ønsket den - også ret tydeligt. Men jeg havde alligvel ikke helt turdet håbe på, at den ville ligge under træet....

Åhh, hvor det er det altså lækkerier, de skønne KnitPro pinde. De ligger så godt i hænderne, og garnet glider så nemt.

Jo, jeg må indrømme, at de er vildt dyre. Så jeg er faktisk heller ikke sikker på, at jeg selv ville have investeret, hvis ikke jeg havde fået dem i gave. På den anden side, så bruger jeg så meget tid på de ting, jeg strikker og syr, at det altså skal være i orden, udstyret. Lidt luksus skal der være plads til, og regner man timepris ud, så er de drøjere i drift end det meste andet, vi ejer.
Desuden kan jeg mærke, at mine skuldre, der ellers íkke altid er glade for mit håndarbejde, er væsentlig gladere for gode rundpinde, end for traditionelle lange pinde, hvor hele vægten af strikketøjet hænger i armene.

Efter i periode, hvor jeg ellers ikke var så strikkelysten men i stedet foretrak at hækle eller sy, så har jeg i den grad fået strikkelysten igen.

Nede i min egen kælder...

...Er der heldigvis ikke frikadeller at finde. Derimod var glæden stor, da jeg kort før jul fandt ud af, at en venlig og formentlig kreativt tænkende sjæl havde fundet sig en god, gammeldags rullemaskine - og tilmed sat den i vores vaskekælder til fri afbenyttelse!

Min mor havde også et stort skrummel af en rullemaskine stående, da jeg var helt lille. Den blev dog kun brugt en enkelt gang eller to om året, fordi det tog så lang tid at pakke den ud og ind. Men denne her står bare klar parat til start!

Pludselig er tanken om at vaske nyindkøbte stoffer helt anderledes overskudsagtig. For det tager altså bare ingen tid lige at køre sådan et par meter stof gennem rullemaskinen, når man sammenligner med, hvor lang tid det tager at stryge!

Jeg har nu brugt den et par gange, og det er altså bare skønt. Et stort plus til vores i forvejen dejlige andelsforening :-)

(og så har jeg ikke engang nået at kigge på det tekstilværksted, der efter sigende skulle være etableret i forrige weekend oppe under taget...)

Storforbruger af lim

Så er der igen-igen tanket op i beholdningen. Denne gang var det lim og små patchwork-firkanter, der kom ind ad døren. Jeg er storforbruger af disse sager i øjeblikket - og jeg synes godt nok, at der især går mange af disse limpenne til.
Heldigvis kan det klares med refiller. Og selv om jeg synes, at de forsvinder lidt for hurtigt (jeg kan anslået lave mellem 70 og 100 firkanter med hver refill), så er de det hele værd!!
For hvor jeg tidligere kunne ri omkring 20 firkanter på en togtur (40-45 min), så kan jeg nu nå op omkring de 50 på den samme tid. Det er altså noget, der batter noget, når man skal lave så mange, som jeg skal...

Langt de fleste stoffer, som jeg har prøvet, binder fint med limen. Der er dog enkelte mere faste stoffer, der har tendens til at "gå op igen".
Endnu har jeg til gode at se, hvordan det virker, når limen skal vaskes ud af stoffet igen, før det monteres. Men det går forhåbentlig nemt. Har du erfaringer?

Læg lim på stofferne

Sammen med de mange fine stoffer, der kom ind ad døren den anden dag, var også denne pen: En Sewline patchwork lim-pen.

Jeg har set dem flere steder, men havde aldrig rigtig fundet ud af, hvordan det egentlig fungerede, når man skal sætte papstykker i stofferne. Så nu skulle det prøves.

Jeg havde egentlig frygtet, at det var noget fedtet stads lige som almindelig lim. Men jeg blev positivt overrasket, da jeg så, at der i stedet var en slags blå "pasta" i pennen, som man så smører på pappet.

I får da lige et "actionbillede" herunder også. Det fungerer egentlig ganske fint og er en hel del hurtigere end at lege med traditionel nål og tråd, hvor man syr pappet på stoffet.

Jeg er dog spændt på, hvor mange stykker pap, der er til i en enkelt pen (der medfølger en enkelt refill til prisen af 45 kroner). Endnu har jeg lavet knap 30 styks.

Og så glæder jeg mig til at se, om det også holder lige så godt, når stykkerne skal sys sammen. Der er dog en hel del (for ikke at sige uhyggeligt mange) stykker, der skal klippes, sættes på pap og ordnes i farveorden, før jeg kommer så langt... Dertil kommer, at man jo så er afhængig af, at det samlede arbejde skal vaskes, så limen kommer ud. Også her må I afvente en opdatering senere.

Så skal der strikkes

Til min fødselsdag i lørdags fik jeg mange skønne ting. Bagebog og hævekar, skønhedsprodukter, læsestof, pung og meget mere. Og så disse - mine første Knit Pro. Pindene er størrelse 3,5 og wiren 60 cm - glæder mig så meget til at prøve dem af!