Sider

Viser opslag med etiketten mønsterstrik. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten mønsterstrik. Vis alle opslag

onsdag den 4. september 2013

Tegner med garn

Uha, det er længe siden sidste indlæg - sådan er det, når livet kører i overhalingsbanen. Trods travlheden har der stadig været tid til at hygge og slappe af med krearier. Dette er det nyeste og klart det sjoveste, jeg har lavet længe.
Jeg er nemlig gået i gang med at tegne med garn! God, gammeldags hønsestrik simpelthen - og jeg er så bidt, at jeg næsten ikke kan vente med at komme hjem fra mine talrige overarbejdstimer på arbejde og strikke videre.
For at det ikke skal være løgn, så er det netop i disse dage, at hønsestrik fylder 40 år. Derfor har Den Gamle by i Århus også flere arrangementer her i september om hønsestrik. Kan desværre ikke linke her fra mobilen, men lav en søgning, så popper der ganske meget Info op, der beviser, at bare fordi hønsestrik nu fylder fyrre, er det bestemt stadig fedt og langt fra færdigt ;)

onsdag den 1. maj 2013

En elefant kom marcherende....

Endnu en trøje har ventet på at blive vist frem. Af en eller anden grund virker den meget kort, synes jeg. Men måske er det bare, fordi størrelse 1-2 år altid overrasker mig med at være så småt.
Denne gang er det elefanter - og jeg må indrømme, at jeg virkelig godt kan blive forfalden til det dersens mønsterstrik! For selv om det går noget langsommere end bare at strikke med en tråd, så er det nu ganske hyggeligt at se mønstrene titte frem under pindene.
FAKTA: Igen er det Garngaragens mønster og deres lilla garn, kombineret med en rest Evilla, lagt sammen i tre tråde.
NYE TEKNIKKER. Ingen denne gang, for det er anden gang, der strikkes mønsterstrik.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
Pin It button on image hover