Mønstret er fra et nummer af Alt om Håndarbejde fra sidste år - som jeg for ud fór at finde, så snart jeg havde set huset. Derefter syede jeg stort set nonstop en hel weekend plus lidt til, før jeg var færdig.
Farverne på hus og dukker blev i høj grad bestemt af, hvad jeg havde liggende af filt. Samtidig har jeg modereret en del af ideerne, så de passede til mine ønsker.
Det var i høj grad et pille og præcisionsarbejde at sy figurer og de mange fine detaljer. Det er ikke det hele, jeg er helt tilfreds med, men grundlæggende synes jeg, at det er blevet ok.
Dukkerne er ret sjove, synes jeg. Og da et par af mine mange yndlingsniecer var på besøg forleden, var det da også ret tydeligt, at de hurtigt blev godkendt.
Bagsiden af huset er lidt kedelig måske, men jeg havde ikke lige den oplagte ide til, hvad der skulle på. Samtidig var der godt nok også meget, der tog lang tid at lave.




