Et par ting at glæde sig over

Jeg bliver så glad, hver gang jeg har brug for en sytråd - og jeg så finder en nøjagtigt matchende rulle i min samling. Især når jeg skal bruge den til noget så forholdsvis kedeligt som lapning af tøj!

For når det gælder tøjlapning, så er der to helt afgørende ting, der skal til for succes:

1. Find en tråd, der matcher tøjet.

2. Få det lappet, før hullet bliver værre.

I går fik jeg lappet hele to cardigans, der var løbet i nakkens rib. Det absolut bedste ved sådan et projekt er, når det kan stryges på to-do listen. Og så altså glæden ved at finde den matchende tråd...

Det med tråden er blevet en hel del lettere efter jul, hvor en af mine gaver var denne holder til sytråd. Man tror ikke, at sådan en kan øge ens livskvalitet - før man har den! For nøj, hvor er jeg bare glad for, at jeg ikke længere skal have min tråd i en plastpose, hvor det hele løber og hvor man intet kan se.

Og nu hvor vi er ved glæden - så er det da fantastisk at have to trøjer, der nu er frisklappede, så jeg ikke behøver at bruge penge på nye.

Lys i den mørke tid

Uha, mørket kommer tidligt for tiden! Derfor var det oplagt og dejligt, at jeg fik/tog mig tid til at lege med lysstumper her i weekenden. Ideen med genbrugslys i fine porcelænskopper har jeg pinnet på Pinterest - vist nok oprindeligt fra Badut.
Det er ganske simpelt - tag en mængde lysestumper, smelt dem over vandbad (eller i en udtjent gryde direkte på komfuret, hvis du er modig), og hæld dem så på kopperne, hvor du i forvejen har gjort væger klar.

Har du ikke mod på selv at lege med lysestumperne, så tjek Kirkens Korshærs fremragende ide, som de efterhånden har haft kørende i 35 år! I alle genbrugsbutikker er der en spand til lysestumper - og når spanden er fyldt, tager den så en tur til Dianalund på Vestsjælland, hvor der støbes nye, friske og fine lys. Disse sælges så til fordel for Korshærens arbejde i genbrugsbutikkerne igen.
Hvert år samler man 7 tons stearin ind!! Det gør da virkelig en forskel, både for miljøet, for de trængende, og for alle os, der trænger til lys her i den mørke tid.

I små sko2

Et par mere af de bittesmå, hæklede Converse. Klar til at komme i en nyoprettet gavekasse, så der for en gangs skyld ikke bliver panik over, at vennernes babyer dukker op til tiden.

Hæklede baby Converse. Igen efter en kombination af Ravelry.coms og svenske Järbos opskrift.

I små sko

Lidt til lageret til ventende ankomster af små fødder - nemlig et par hæklede Converse. Jeg har tidligere brugt både Järbos udmærkede og også Ravelrys opskrifter, men er efterhånden kommet frem til en god kombination, der passer mig, synes jeg. Når jeg ser på billederne her, vil jeg dog stadig gerne rette lidt på siderne med "snørrehuller", synes jeg. Det må blive næste gang...

Hæklede Converse i absolut størrelse nyfødt. Super at lægge ved lidt tøj eller et tæppe i en barselsgave, synes jeg.

Beklager billedkvaliteternes mangler. Det gik lidt stærkt en morgen med telefonens kamera.

Taskeflip1

For snart meget længe siden fik jeg et regulært taske-flip. Faktisk syede jeg små tasker/punge nærmest nonstop i en hel weekend - men nåede kun at vise få af dem frem dengang.
Disse er quiltede og syet af Stof2000s nye patchworkstoffer. Samtidig fandt jeg noget quiltevat - og hvor er det bare smart! På vattet er der nemlig aftegnet firkanter, så man ikke skal sidde og bruge tid på at sætte streger selv - det er bare at følge stregerne og sy derudaf! Lækkert lækkert.

I morgen følger mange flere punge - men denne gang med broderier.

D - dadada for de mest tøsede punge

Hvis make-up rigtig skal pynte en - så bør det da også have et pænt sted at bo?
Jo, det synes jeg egentlig nok. Så forleden fik jeg lavet en ny makeup-pung til mig selv. Über tøsede må man jo sige, at de er! Jeg kunne bare ikke bestemme mig for, hvilken en af de to modeller, der er mest uimodståelig - hvad synes du? For meget - eller akkurat tøset nok?
Jep, disse to er de første punge, jeg har lavet. Men derefter gik jeg godt nok noget i selvsving med pungesyning..... Mere om det snart....

To på en pind

Som jeg skrev den anden dag, så har mine nye, lækre pinde givet ekstra lyst til at strikke. Og kombineret med den bidende kulde tidligere på måneden, så måtte der naturligvis noget varmt på pindene.
Jeg er en af dem, hvis hænder bliver røde og fryserkolde, så snart jeg bare ser vejrudsigten - så et par nye håndledsvarmere var stærkt tiltrængte.

Der var bare ét men. Nemlig, at lige så sjovt det er at lave den første, lige så træls er det at lave nummer to i et par! Heldigvis er der råd for den slags - nemlig at strikke begge to på samme tid. På den måde slipper man også for at skulle huske, hvor mange gange det nu lige var, at man strikkede rundt, før man tog ind og alle de dersens detaljer, som jeg altid glemmer...

Her er de begge på pindene. Farverne snyder ikke - det er en rest Kauni fra det sjal, som jeg bruger til hverdag, og eftersom den skifter farve, så er der også lidt nuanceforskel på de to håndledsvarmere.

Har du ikke prøvet at strikke to på en gang, så kan det virkelig anbefales. Første ting er at kunne bruge Magic Loop - se her, hvordan altid fantastisk informative Irene gør det.
Derefter skal man lige holde tungen lige i munden, når man slår op til begge strømper/ærmer/dele. Men derefter kører det altså bare.

opskriften har jeg selv konstrueret som en blanding af flere vejledninger. Der kom lige en snoning på oven på håndryggen for at pynte lidt.

Varm hals i en kold tid 1

Det bider i næsen og fingrene, når man hopper på cyklen om morgenen for tiden. Så da et par af mine mange yndlingsniecer (jeg har faktisk ikke andet end yndlingsniecer....) havde en forespørgsel på halsedisser, måtte Tanten fluks i gang.

Modellerne ude i blogland er absolut fantastiske! Især er jeg helt og aldeles solgt til Trines model, hvor man kan få en ræv bag øret ;) Den er jeg simpelthen nødt til at lave en dag!
Men ønsket fra niecerne lød på rundstrikket, så valget faldt på denne model.

Størrelse 1-2 år. Fordi jeg valgte et andet garn end det i opskriften, måtte jeg have lidt flere masker på pindene. 

Garnet er rester fra tidligere sjal-projekter. Lækker Evilla-uld i natur og rød. Faktisk stammer den lyse rest fra dette sjal, der endte i en giveaway.

nytårs-tylskørt

åh altså, det er nu en svir at lave tylskørter! Derfor var jeg da straks vaks og klar på at begå et til, da en veninde ønskede sig et til sin yngste datter. Panglyserød blev det til, med enkelte hvide bidder til at gøre det lidt lysere og mere tøset.
Har du også lyst til at lave et, så har jeg lavet en DIY - det er hurtigt og nemt og kræver kun to minutters sammensyning af elastikken i hånden. Symaskine er ikke nødvendig.

Lækker gave2

Mine ønsker i forbindelse med fødselsdag var i høj grad krea-mindede. Denne skønne bog havde også fundet vej til den lange liste - og stor var lykken, da tantens fine pakke i postkassen viste sig at indeholde Joelle Hoversons flotte Last-Minute Patchwork + Quilted Gifts.

Det er en fed ide at have så mange gaveprojekter, alle sammen opdelt efter den mængde tid, de tager at lave. Der er lidt for enhver smag, omend jeg må sige, at der var flere patchwork-tæpper, end jeg havde regnet med.

Jeg elsker at have hjemmelavede gaver med til folk - så en gavebog er oplagt som gaveønske, synes jeg ;-)

Jeg har allerede startet to projekter fra bogen - dem hører I mere om meget snart... Så følger også en vurdering af bogen.

Når babyen skal være cool fra starten

Ups, der røg lige en overspringshandling mere ind i UFO-oprydningen. Meeeen igen synes jeg jo, at jeg har gode undskyldninger - for nu er der et sæt Converse-sko klar til en kommende verdensborger, der skulle ankomme hvert minut, det kan være - OG så var der sørme også et par næsten magen til til den bette Johan, der blev døbt i søndags.
Altså absolut nødvendige projekter at få lavet færdige.... (og samtidig så blev de jo netop færdige, så de altså ikke blev til UFO'er...)

Disse er absolut i størrelse nyfødt. Meeen de er godt nok fine!

Er helt og aldeles tosset med detaljerne på de hvide såler. Det lugter langt væk af Converse - også selv om stjernelogoet ikke var der.

Disse er lavet efter opskriften fra svenske Järbo.

Disse er derimod fra altid brugbare Ravelry og er noget større og knap så høje i skaftet ifølge opskriften (men det kan jo nemt rettes).

Efter at have lavet begge, vil de næste, jeg kommer til at lave (efter UFO-projekterne naturligvis) være efter en kombination af de to opskrifter.

Ufo-ups - men der blev 24 ;)

Syntes ellers lige, at det gik så godt med UFO'erne og at holde sig til dem. Men så i søndags blev det lige til en afstikker af de sjovere - med den undskyldning, at de skal bruges til gaver meget snart. Her er de så - 24 styks ærteposer, risposer eller hvad man nu kalder dem. Mine er fyldt med knækkede, tørrede gule ærter fra min grønthandler-biks.

En god mulighed for at få brugt nogle af de mellemstore rester!

Som fortalt skal de bruges til gaver til min skov af skønne nevøer og niecer. Halvdelen af dem, nemlig tre, har fødselsdag her i august, så det var nødvendigt med storproduktion, hvis alle skal have mulighed for at kaste ærteposer i spande, balancere med dem på hovedet, skulder, mave og arme, og alt det andet skønne, man kan bruge ærteposer til!

Fra min fortid som puslinge-gymnastikinstruktør ved jeg, at der er mange timers leg i de enkle poser, så jeg håber, at de vil blive taget godt imod.

Bagsiderne er for størstedelens vedkommende ensfarvet.

Poserne er kraftigt inspireret af en DIY fra hende her. Fin og meget brugbar vejledning - og jeg er helt enig med hende i, at det kan være yderst praktisk med dobbelte poser.

Jordbær til klippekortet - første UFO færdig!

Indtil videre går det super godt med at holde sig til UFO-projekterne i stedet for at starte nye. Derfor kom symaskinen også frem i søndags - og kort efter var disse jordbær-klippekort-holdere færdige. De havde ligget og bare ventet på at blive syet sammen, og det var da synd...

Jeg kan ikke lade være med at ærgre mig lidt over, at jeg ikke så ideen for mange år siden - før alt det med Rejsekortet og smartphone-klippekort kom til. For de er da fine, ikke?

Meget enkle er de. Og så passer de godt på de dyre, dyre klip.

Bagsiden.

Ideen kan jeg ikke tage æren for - den stammer herfra. Og så har den i øvrigt været en del af min eksplosivt voksende link-samling over de lækreste sager i blogland.
Kan du ikke leve uden et jordbær på dit klippekort, så send mig en mail. De koster 5 kr. plus porto og jeg har et par ekstra.

Så er der syv projekter tilbage på UFO-listen og vi fortsætter nedtællingen.