Den var netop blevet færdig, trådene hang fint og alt var skønt. Siden er den så blevet nærstuderet, kigget på, oplevet, gransket, smagt på, pillet ved, hevet i - ja, godt og grundigt brugt. Og så så den sådan ud:
I går aftes legede jeg så kluddermor i et kvarters tid. Og nu ser den næsten ud, som fra før BroBissen kom til verden for at hærge den. Lidt skrammer har den dog fået (se den nederste stjerne, der faktisk engang var den næstnederste....). Sådan er det at være udsat for en ægte Bisse op til flere gange hver eneste dag.
Jeg overvejede i kludre-ud-processen lidt, om jeg tog de forkerte valg, da jeg lavede den. Nemlig at bruge så lange fiskeliner, og at lade stjernerne hænge så tæt (altså at jeg ikke brugte en større ring).
Men nej. Nu hvor jeg ser den hænge pænt igen, så var det det rigtige at gøre dengang. For jeg ville gerne have en stjernevrimmel, ikke en mængde stjerner, der hang langt fra hinanden. Så må jeg så tage arbejdet med at filtre dem ud fra tid til anden, når pilfingrene har været særligt tæt på.
Til gengæld ville jeg nok have hæklet på en pind, der var lidt mindre, så stjernerne var blevet mere tætte. Men sådan er der så meget....