En færdig flodhest - han skal hedde Viggo

Mød Viggo! Min nyeste, færdige flodhest. Er han ikke fin?

Jeg er helt og aldeles vild med de hæklede flodheste (og øvrige dyr) fra dygtige Asli. Men af en eller anden grund løb jeg død, da jeg havde fået hæklet delen til både Viggo og hans lillebror. For de endte begge med at ligge som samlesæt i næsten et år, før jeg forleden fik taget mig sammen til at montere Viggo. Dybt åndssvagt, for det er så dejligt, når det er gjort og man kan nyde det endelige resultat.

Viggo her er lillebror - faktisk også i bogstaveligste forstand til Vivi, som jeg lavede for snart længe siden, da jeg var gravid. Begge søskende har den detalje, at de har en spilledåse i maven, så de kan give en hyggelig, lille melodi til deres ejer. En feature, som vi er meget glade for herhjemme.

Når Viggo er blevet lillebror også i så tydelig forstand, skyldes det vist, at jeg har hæklet ham på pind 2,5 eller 3, mens storesøster Vivi er hæklet på pind 3 eller 3,5. Sjovt at se, at der bliver så tydelig forskel.

Her ses snoren til spilledåsen tydeligt. Asli har vist med sine seneste opskrifter lanceret en mere "haleagtig" løsning i stedet for min "tamponsnor"-løsning. Men jeg er nu godt tilfreds med, at den er lidt skjult mellem benene, da det mindsker risikoen for, at den hænger fast i noget, når flodhesten bliver transporteret rundt i børnearme.

Dukkebleer

Sammen med bæreselen til dukken syede jeg også disse dukkebleer til niecens 4-års-gave. For det er da en essentiel del af at være dukkemor, at der er en ble, der skal skiftes.

Igen var det stof fra lageret - og jeg kan dermed sætte kryds ved nummer 2 færdige sag i #nytårsforsætsy20.

Desværre husker jeg ikke præcist, hvor jeg fandt mønstret på de fine bleer - men en søgning på Pinterest med "doll" og "diaper" gav flere fine muligheder. Øvelsen var så at prøve at ramme den rigtige størrelse, så bleerne vil passe niecens dukke! For at give mig selv mest mulig spillerum, lavede jeg velcroen forholdsvis aflang, sådan at der kan udvides eller slankes efter behov.

Bæresele til dukken

Jeg er godt og grundigt bagud med indlæg - så her kommer det første, jeg fik lavet i 2016. Og dermed også det første, der kan tælle med i #nytårsforsætsy20 hos JeansJeans.

Min 4-årige niece er vild med sine dukker - og i og med, at hun går hjemme hos sin mor og hygger sig, er der masser af tid til at lege med dem. Til jul fik hun tre sæt dukketøj, men jeg syntes, at det var oplagt med lidt ekstra udstyr til dukkemoderen. Derfor fandt jeg mønstret på denne bæresele hos Mira, som var fin og nem at gå til.  

Selen er syet i en rest lilla fløjl og foeret er fra et gammelt pudebetræk, der lige passede ind. Det eneste, jeg måtte købe, var gjordbånd og spænder. Men så længe det ikke er stof, må der gerne købes udstyr til konkrete projekter, har jeg besluttet. Det vil blive for besværligt og en begrænsning, hvis jeg på grund af en manglende knap eller noget pladevat, ikke kan få brugt af mit lager.

Det er jo ikke, fordi sådan en bæresele reducerer lageret på nogen måde synligt. Men nu er jeg da i gang!

Dukketøj3

De sidste ting, som niecerne og deres dukker fik i julegave var disse prinsessekjoler i to dele.
Jeg har lavet dem før, og de er nemme og hurtige - samtidig med at de har et betydeligt "glamour"-præg i børneøjne. Derfor faldt valget hurtigt på at sy modellen igen.

Mønstret stammer fra Hendes Verden og er til en build a bear bamse. Men det er et af de mønstre, der hurtigt og nemt kan reguleres i størrelsen, hvis bamse er større eller mindre.

Igen er alt stoffet fra lageret - fin måde at få brugt lidt tyl-rester og de små stykker rib på.

Lidt mere dukketøj

Det var simpelthen så hyggeligt at sy dukketøj - så jeg kunne næsten ikke stoppe igen. Disse natkjoler måtte jeg bare lave til de små niecers dukker. Og selv om størrelserne er små, så det er noget fnidder-gnidder at sidde med, så synes jeg, at de blev ret fine.

Begge er lukket i ryggen med velcro. Og så må jeg lige igen råbe "HURRA" for rullesømme! For dælen, hvor er det bare nemt at bruge til oplægning af små ting, som f.eks. ærmerne og den nederste kant.

Mønstret er fra Hendes Verden. Og alt stoffet - hurra hurra - er fra det bugnende lager, der dermed fik taget en lillebitte smule væk.

Tøj til de heldigste dukker

Mine niecer er så skønne - og vi har en dejlig tradition om, at de får hjemmelavede julegaver. Sådan foretrækker deres mor det, hvis det overhovedet kan lade sig gøre (og jeg er bestemt også fan af den ordning!)

Det giver mig nemlig mulighed for at lave de lækreste pigeting, som LilleManden jo ikke lige er aftager til... I år (eller rettere sidste år) endte valget med at falde på tøj til pigernes fine Steinerdukker.

Det var ikke helt nemt, for dukkerne er ikke helt standardmål. Så jeg endte med at forsøge mig med nogle ting, der ikke krævede præcise mål på arme og ben.

Første ting, jeg lavede færdige er disse badekåber eller frakker, som de også kan bruges som.

Mønstret er fra Hendes Verden, og begge er syet i fleece. Det er nemlig så let at bruge (fordi det ikke trævler) og giver en god effekt, fordi det giver fylde og form. Derefter er de begge kantet med brede stykker stof, så de fik lidt wauw-effekt ;)

Se, hvad jeg har lavet til dem tidligere her: Svanevinger, mere udklædning i form af en heksehat, fevinger, og også en hel del tøj, blandt andet disse nederdele og  strikkede kjoler.

To gaver, der ramte plet!

Når man giver gaver til tre-årige er der ikke så meget tvivl om, om man rammer plet eller helt ved siden af skiven. Og lad mig bare sige det sådan: Der gik ikke mange sekunder, før de seneste to gavemodtagere var flyvende  af begejstring over disse her.

To styks Batman-kapper! Den sidste lavet, fordi jeg nu "lige alligevel var i gang". Og så er der altså ikke dobbelt op på tid på nummer to, tværtimod kan den produceres nærmest i en håndvending, når man alligevel har al udstyret fremme.

Derfor blev der ikke kun Batman-kappe til Jens, da han blev storebror. Også min venindes søn Johan fik en forleden. Bare fordi det er fedt at se glæden :)

Fakta:
Syet af lagenlærred med applikation. Sømmen forneden er lavet med en simpel rullesøm (så nemt og dejligt ikke at skulle måle og stryge for at lægge noget op, men bare at kunne køre derudaf på maskinen), og applikationen har jeg fundet ved at Google Batman-logoet og derefter printe. Til sidst er der sat en krave på og lidt velcro. Simpelt, men drøneffektivt for små superhelte-drømme.

Ta da: Flaskegrøn og færdig

Den flaskegrønne, lækre uldsag, som jeg viste forleden, er kommet af pindene - og jeg har fået vasket fingrene fri for overskudsfarven. Tada!!!

Jeg lovede sidst at fortælle mere om vestens/toppens baggrund, så her kommer de:
Strikket i flaskegrøn højlandsuld på pind.
Der gik 55 gram til en større 5-6 år, så det er en let, men lun sag.

Mønstret hedder Non Stop Top og kan findes her på Ravelry. Er du ikke medlem af forummet, kan jeg kun sige: Gør det! Hvorfor skal jeg nok forklare nærmere en af de kommende dage. Men kort sagt: Det er et strikke- og hæklemekka!
Toppen er strikket på pind 3 og der er virkelig et minimum af montering i den. Det er noget, jeg kan lide! Og selv om jeg stadig ikke er den største fan af at strikke rib, så synes jeg faktisk, at den er ret lækker. Jeg glæder mig til at se den på den dreng, der skal have den - og håber, at den passer. Der er rib og det, at den kan strækkes efter behov, jo vildt praktisk.

Lækker sportstaske med piping og stjerner

Nu hvor jeg sidder og kigger på billederne af denne sportstaske, fortryder jeg faktisk, at jeg gav den væk ;)
Nah, ikke helt dog. Men jeg burde snart lave en til mig selv. For kombinationen af stjernedemin og piping i kraftig pink er faktisk vildt fed, hvis jeg selv skal sige det.

Det syntes niecen på 11, som var den heldige modtager, heldigvis også. Og ifølge hende har tasken siden hendes fødselsdag været flittigt brugt til gymnastik og al den anden sport, hun så flittigt udøver.
Mønstret er fra Stof2000, hvor stoffet også engang er fundet som en rest. Tasken er nemt syet, synes jeg. Jeg lavede dog den klare fejl, at jeg troede, at jeg "hurtigt og nemt" kunne sy foeret fast i hånden på turen i bilen op til fødselsdagen. (ja, sådan er det desværre at være i vildt dårlig tid ind imellem).
Det kunne jeg så bare ikke! For det indlægsstof til tasker, der sørger for, at tasken er ret så kraftig og selv kan holde formen, er bare ikke super velegnet til lige at håndsy i. Så derfor tog det en mindre krig at lave det hele i hånden. Faktisk en god times tid til festen også. De øvrige gæster mente, at jeg var "åhh, så flittig". Jeg sad dog bare hele tiden med fornemmelsen af, at det var lidt pinligt sådan at komme anstigende med en halvfærdig gave....

Emil fra Lønneberg - et par ægte baryler

En kasket var ikke nok - nej, for fætter Alfred skulle jo også have!
Så det fik han da. Disse to er dog lige nummeret større end min egen LilleMands, som jeg viste forleden. Samtidig valgte jeg at lave dem i lidt kraftigere materialer, end det meget bløde bomuld, som den lille model blev i. Og det fungerer faktisk rigtig godt.

Igen er mønstret fra Ottobre og pasformen er bare super.
Og både LilleManden og Fætter Alfred ligner et par baryler taget direkte ud af Emil fra Lønneberg-filmene, når de har kasketterne på! :)

Endnu en pigekjole

Ud over kjolen, jeg viste forleden, nåede jeg også denne på mit sykursus. Og ligesom den anden er den syet i stoffer fra genbrugsen - så jeg fortsætter stadig Carla og Krudtuglens majtema.

Jep, den skulle have haft besøg af et strygejern - men tiden var mere end knap, da vi skulle ud af døren. Mønstret er fra Burda, faktisk fra samme nummer som den anden kjole, og størrelsen er 116, hvis jeg husker rigtigt.

Stofferne er som nævnt købt i genbrugs. Igen er det ensfarvede lyserøde et ældre lagen uden det store slid - og stoffet med de mange piger i fart er hentet fra et tidligere gardin. Faktisk har jeg haft en del held med at købe tidligere gardiner i bomuldsstoffer. De er nemlig ikke slidt, da de jo bare har hængt. Og jeg har ikke kunnet se de store falme-skader på dem.

Jeg kunne ikke dy mig for at give syningen midt på kjolen en pyntestikning med stjerner. Billedet er ikke blevet super godt - men da den allerede er givet væk, er det for sent at gøre om.

Kjolen er en slå-om kjole, som jeg tror vil falde i modtagerens smag. Så kan man nemlig selv tage den på. Dog er knappen indeni og udenpå kjolen nok lige lidt for avanceret til en 3-årig - men så er det godt, at man har en sød Mor.

Pigekjole af genbrugsstoffer

Genbrugstemaet ruller videre med færdige projekter. Denne gang er det måske ikke så tydeligt, men alle stofferne, bortset fra kantebåndet, er faktisk fundet i genbrug.

Kjolen er syet på mit sykursus, som - ak og ve! - er slut for denne gang. Jeg håber meget, at der bliver tid til endnu en omgang i efteråret, for hvor var det fantastisk!

Men tilbage til kjolen, som voldte mig lidt besvær, til jeg lige fik grejet de noget kringlede forklaringer i sybeskrivelsen af wienerlægget, der udgør hele forsiden af kjolen.

Den er syet i et mønster fra sidste års Burda, hvor den største størrelse var 122. Og det gik lige akkurat til min nieces flotte, lange krop.

Stoffet med print på har en fortid som gardin. Derfor er det ikke særlig slidt, da det jo kun har hængt og ikke er vasket særlig tit. Det ensfarvede har tidligere været et lagen, men var stadig meget pænt og uden slidmærker. Derfor fik de begge et nyt liv.

Jeg har lært flere ting af denne kjole:

 - At sy en slids. I toppen af slidsen holder man det normale sømrum, men nederst skal det snævres ind, så man syr helt tæt til slidsens bund. Ellers bliver det ikke skarpt.

- at sy et wienerlæg. Det var slet ikke svært, men præcis som jeg ville have gættet det. Men forklaringen fik mig virkelig ud på gyngende grund. Min ellers skarpe sylærer forstod den heller ikke - det gjorde mig lidt mindre irriteret.

- har øvet mig mere i at sy kantebånd på. Argh, hvor vil jeg gerne være god til det bras!

- jeg burde have tjekket forsidens fine piger, da jeg klippede ud, så jeg ikke fik klippet to halve feer lige ind mod midten af kjolen. Jeg var så dum, at jeg bare tænkte, at det var en prøve. Men derfor måtte den jo gerne have været pæn...

- det tager lang tid at sy rouleau-stropper til knapper i hånden. Den slags detaljer tog mig faktisk næsten længere end det at køre kjolen gennem maskinen.

Der burde have været et strygejern forbi kjolen, før den blev strøget. Men det nåede vi ikke, for jeg var først færdig i sidste øjeblik....

Alfreds løve-bukser - overalls i retrostil

Jeg har teaset for disse overalls flere gange, men nu er der omsider tid til at lave indlægget om de færdige bukser, der blev givet til min nevø i dåbsgave.

Som en del af Genbrugstemaet hos Carla og Krudtuglen har jeg også lovet at vise nogle projekter, hvor jeg har brugt af mine genbrugsfund. Stærkt er det dog ikke gået her på bloggen i maj, da vi både har været på ferie, planlagt og afholdt flere polterabends og også har haft en del arrangementer.

Men! Tilbage til overalls'ne, der er syet i Elsebeth Gynthers klassiske mønster i str 2 år.

Applikationen har jeg fortalt om tidligere, den er hentet fra altid skønne Laralil. Bukserne er syet i babyfløjl, men i stedet for at kante dem med kantebånd, som Gynther siger, så har jeg syet foer i overstykket.

For at holde retrostilen mest muligt (moderen er nemlig meget retroglad), valgte jeg at bruge et stykke af et gammel dynebetræk med 70'er print i gul/orange. Derudover er der syet med orange syninger flere steder, så det passer med de orange knapper.

Stoffet er ikke det stærkeste, men det behøver det jo heller ikke at være, når det "bare" skal være foer.

I buksebenene har jeg sat elastikker, så de forhåbentlig kan bruges lidt længere tid.

Løve-applikation undervejs

Som jeg viste i går, har jeg nogle brune og orange farver igang. Og her kommer endnu et procesbillede. Løven her er lånt fra den fabelagtige Anna med bloggen Laralil. Kender du den ikke, bør du straks gøre bekendtskabet!
Jeg har tidligere brugt løven til et par babyprojekter, nemlig et par barnevognsrande, som jeg af en eller anden grund aldrig har fået vist frem, andet end som igangværende.
Det er en fejl, for motiverne er så fine, så fine. At lave applikationer tager tid, når mønstrene først skal tegnes af, klippes ud, stryges på og til sidst have stikninger eller zigzag. Men det giver virkelig tøjet noget ekstra!

Sådan noget barsel er altså lækkert

Liget et hurtigt indspark fra dagens hyggestund. Sådan noget barsel er altså ret lækkert, når solen skinner på altanen og den lille Bisse tager sig en dejlig, rolig lur, så Mor kan sy over en kop kaffe.

Jeg føler mig dagligt så usædvanlig heldig. Ikke kun over, at jeg har fået en lækker (sådan er det jo at være Mor), men også yderst nem og tilfreds dreng. Men også over, at jeg bor i et land, hvor vi har mulighed for at være fuldtids sammen i så mange måneder, at vi kan få den bedst mulige start på livet som familie.
De orange knapper her bliver syet på et par overalls, som jeg snart viser frem. De skal lige sys færdige og gives som gave først.

Hjemmelavede fevinger

Mine niecer er stadig tossede med at klæde sig ud. Så derfor var det klart, at de skulle have fevinger i julegaver. Fordi der var så travlt op til jul, fik jeg aldrig vist dem. Men de blev så fine, at jeg ikke vil snyde jer for dem.

For faktisk blev disse vinger lidt af en drøm af guld - som jeg ville ønske, jeg havde haft, dengang jeg løb rundt på græsset som barn og drømte, jeg kunne flyve og svinge om mig med tryllestøv.

De er egentlig ret enkle - lavet af blomstertråd, et par nylonstrømper, en frygtelig mængde guldspray, lidt gaffatape, en limpistol, nogle hjemmelavede stofroser og en meter bred elastik.

Fremgangsmåden har jeg ikke dokumenteret, men jeg kan prøve at beskrive den, hvis der er interesse for det?

Detaljebillede af stofroserne, der blev sat på. Billederne er desværre af ringe kvalitet, fordi de blev taget i december, før gaverne blev pakket ind.

Militærveste til drenge

Den sidste drengegave til mine tvillingenevøer juleaften var disse to militærveste. Jeg fandt nemlig en rest camouflage-stof i efteråret i Stof2000, og det måtte jeg da have med hjem!
Vestene er syet ud fra mønstret "Lotus" fra samme butik. Jeg lavede vestene med foer og så sort kantbånd, og det gik faktisk overraskende nemt, mine evner ud i kantbånd taget i betragtning.
Igen igen er vestene magen til, men ikke helt ens. Den ene har nemlig foer af gråt lagenlærred, mens den anden har brunt.

Juleaften var det helt vildt fedt at se drengene åbne deres pakke. Begge valgte nemlig at tage både veste, jetpacks og dinohuer på med det samme. Sikken et syn! :)

DIY: Dino-huer

Når man er 3 år og udklædning er det nye store hit, så skal man da selvfølgelig kunne lege dinosaur.
Derfor var der ud over jetpacks også dinosaurhuer til tvillingenevøerne i julegave.

 

Dinohuer til udklædning eller dagligdag. Syet i isoli, med foer af singlejersey. Dinotakker af filt.

Vil du også lave nogle, så kommer her en kort vejledning:
Find et mønster på en elefanthue, der passer din dino.
Klip ud til elefanthuen som sædvanlig.
Klip derudover trekanter ud til takker. Jeg lavede mine i filt, så de blev relativt stabile og kan stå selv. De er cirka syv cm på hver led, inkl. sømrum.
Sy trekanterne sammen ret mod ret. Klip sømrum ned, vend og pres.
Læg trekanterne mellem de to yderdele af hætten og sy sammen ret mod ret. Bemærk, at trekanterne skal pege indad, når du syr sammen!
Vend huen til retsiden.
Skal du have foer indeni, så sy dette sammen. Læg det indeni huen og overlock eller zigzag de to huers nederste kant sammen.
Sy ribkant på hovedåbningen, og du er færdig.'

Jeg lavede to modeller, så de to drenge kan blive magen til, men ikke helt ens. Derfor er takkerne nemlig også byttet rundt, så farverne ikke sidder i samme rækkefølge.

DIY Raketrygsæk/ jetpack

Jeg er håbløst bagefter - har endnu ikke fået vist sidste års julegaveproduktion frem. Jeg troede ellers, at jeg var i god tid, men så gik der baby i den.
Men her kommer de - i dag og de kommende dage. Først og fremmest kommer her denne raketrygsæk, eller på moderne dansk: jetpack.

Jetpack lavet af to halvanden liter flasker, et stykke pap, lidt filt og nogle store elastikbånd til remme.

Jetpacken er nemt og hurtigt lavet, så her kommer lige en lille DIY:

Du skal bruge:
To halvanden liter flasker
sølvspray
et stykke pap
Bred elastik, cirka en meter (min er 4 cm bred), eller andet materiale, der er egnet til remme
Filtrester i gul, orange og rød. Alternativt andet stof, der ikke trævler
Limpistol
 
Man tager to halvanden liter flasker og sprayer dem med sølvspray. Når de er tørret, limer du flaskerne på et stykke firkantet pap (klip det til, så det er cirka samme størrelse som flaskerne i bredden). Brug limpistol og sørg for at lime, så flaskerne sidder sammen med hinanden og godt fast på papstykket.
Derefter har du to muligheder: Enten limer du remmene fast på papstykket, eller også klipper/skærer du et par brede slidser i toppen og bunden af hver side af papstykket, sådan at remmene kan komme igennem og sættes sammen. Sørg for at passe dem til, så din lille superhelt kan få dem af og på.
Til sidst klipper du et par flammer i feks. rødt, orange og gult og limer nederst på flaskerne. Jeg tog kapslerne af og limede flammerne op i hullet, så de kom til at sidde godt fast.
Og så er din superhelt klar til lift off!

Ville ønske, at jeg havde flere fotos, men mine superheltenevøer fløj af sted med dem for fuld fart juleaften. De var ganske enkelt bare et hit. :)

Fehatte

Sammen med vingerne fulgte også et sæt med hat og fe-stav til begge piger.

De var super hurtigt lavet! Her efterfølgende ville jeg ønske, at jeg havde gjort som en anden blogger, jeg så her til fastelavn (kan desværre ikke huske hvem), men denne løsning fungerer også:

Festavene er lavet af mosgummi-stjerner. Har klippet to af mosgummi med glimmer på, og har limet dem om en blomsterpind, sammen med et stykke tyl.

Hattene er lavet af karton, en kvart cirkel med en diameter et stykke over 30 cm, sådan som jeg husker det. Derefter er de sprayet med guld- eller sølvspray, hvorefter de er formet som hatte og limet sammen - med et stykke tyl i toppen. Til sidst er der klipset bånd i hver side af hatten, så den kan bindes fast på hovedet.

Havde jeg tænkt mere, ville jeg have gjort som den anden blogger, der brugte et stykke flot stof og så forstærkede det med vlieseline, sådan at det blev stærkt nok til at "stå oprejst". Men det andet fungerer også, selv om kartonen naturligvis bliver hurtigt grimmere i brug på børneværelset, når det uværgerligt bliver bukket.