Rød vest - #nytårsforsætsy20 holder stadig

Jeg gør det stadig i de strikkede veste og flytter dermed garn fra mit kæmpelager og over til gavekassen. Herfra skal de nok få ben at gå på, de små veste!
Selv om den er strikket, har jeg besluttet, at den tæller med i min udgave af #nytårsforsætsy20. Den er hermed det fjerde bidrag i målet mod at nå de 20 ting fra lageret.
Målet er fortsat at rydde en hel del ud, før vi skal flytte om (gulp!) under to måneder! Jeg har sat en del ting til salg på dba.dk, Reshopper og har også forsøgt mig med den nye Tradono. Dog er der ikke meget afsætning endnu. Håber, at foråret får flere købere ud af skjulet, sådan at tingene kan komme videre og skabe glæde hos nye ejere. Jeg vil så gerne have bare et par færre flyttekasser at pakke, når vi skal til den slags om lidt.

Vesten her er helt traditionel. Det er højlandsuld, strikket i opskriften fra Farmorfabrikken. Størrelsen husker jeg ikke lige nu, men billedet er helt vanligt for disse veste lidt uskarpt og mørkt.

Elefanten, der kunne klare kulden

Brrrrr, kulden er kommet! Heldigvis er vi forberedt herhjemme, både med flyverdragter og en god, varm elefanthue. Faktisk er den en hel måned gammel, så den er godt og grundigt gennemtestet.

 

Huen er syet af to lag jersey, det yderste med blå stjerner, det inderste er gråmeleret. Mønstret er gratis og fra Ottobre - og sørme om ikke også fantastiske LaraLil har lavet en nem og anvendelig diy på at sy den. Altså, så kan det ikke gå galt ;)

Ta da: Lys vest og to do status

Endnu en vest er færdig og jeg er nu færdig med min to do'er på vestefronten i denne måned. Når det er sagt, så er jeg faktisk gået i gang med endnu en :) De er nu altså lækre at sidde og strikke med. Og nu, hvor jeg har lavet dem nogle gange, så er de også helt igennem oplagte til tv-strik om aftenen.

Denne er ligesom den anden i størrelse 1 år fra Farmorfabrikkens babyvest-opskrift. Strikket i den lækre højlandsuld. Lige nu ligger den og tørrer noget så fint sammen med de øvrige veste, som jeg har vist frem på det sidse. Det er nu altså lækkert!

Og så en status på mine to do ta da. Listen var virkelig ambitiøs, det vidste jeg. Men det var meningen, at kreahalløjet skulle have fuldt gas her under vores ferie. Men en syg mand og en lige så syg dreng har virkelig gjort, at alle planer skulle kuldkastes. Og jeg må vist bare være glad for, at jeg trods alt har nået at strikke en lille smule...

HÆKLE

Færdiggøre hæklede kurve - i gang, mangler kun en halv kurv.

Flodhest hækles færdig

SY
Sy ny kasket til V - færdig men endnu ikke vist frem.
sy bukser til lange, smalle V - færdige, men ikke så heldige. De skal dog nok vises frem.

Sy kappe til BatMan - undervejs.
Starte på betræk til legemadras
Lappe mælkedrengebukser

STRIKKE

Strikke grøn trøje færdig - den flaskegrønne er færdig og vist frem.

Strikke Viktor-vest  - vises her.

DIVERSE

Nye knapper i cardigan
veste skal monteres - alle fire er færdige og vist frem de sidste dage.

Pynt på Vs nye værelse 

Gennemgå krealager og ufo'er

Mindst to ufo'er færdige ud over flodhest

Ta da: Turkis vest

Endnu en vest har set dagens lys. Denne gang en af de mest klassiske, der findes lige for tiden, nemlig den, der går under navnet Askeladens/Farmorfabrikkens og talrige andre navne.

Denne er i størrelse 1 år, som er det største af Farmorfabrikkens mønster-størrelser. Jeg ville rigtig gerne strikke dem til sønnen og til gave i større størrelser, så jeg købte derfor den ægte fra Askeladen - men må sige, at jeg blev skuffet.

For her var gradueringen i størrelser kun gjort ved at ændre pindestørrelserne - og der var ingen data overhovedet på hvor mange centimeter, der skulle strikkes af det ene eller det andet. Det er desværre ikke første gang, jeg har oplevet det fra forskellige sælgere af opskrifter.
Når jeg tænker på, hvor meget andre gør ud af gratis opskrifter, så bliver jeg engang imellem overrasket over, hvad folk tror, at de kan få penge for.
Det er her vigtigt for mig at fortælle, at jeg GERNE vil betale for det kæmpe stykke arbejde, der ligger i at udvikle opskrifter! Jeg arbejder selv i en branche, hvor rettigheder er vigtige, så jeg forstår og respekterer, at folk skal betales for det arbejde, de udfører. Alt andet er at stjæle og er dårlig stil - og vil i sidste ende betyde, at der ikke bliver udviklet nye opskrifter. Men når det så er sagt, så mener jeg ikke, at man bør tage penge for halve opskrifter eller halvt arbejde. Det kan sagtens være, at det er mig, der bare er dum eller ikke så erfaren, at jeg "bare" lige kan gætte, at jeg da skal strikke sådan og sådan. Men når jeg nu ikke har en model at måle på undervejs, om størrelsen passer (fordi det blandt andet skulle have været til gave), så giver opskriften bare ikke mening.
Nu ender sønnens næste vest så nok med at være en non stop top som denne i stedet. Det er så en gratis, men helt igennem gennemført og grundig opskrift.

Ta da: Flaskegrøn og færdig

Den flaskegrønne, lækre uldsag, som jeg viste forleden, er kommet af pindene - og jeg har fået vasket fingrene fri for overskudsfarven. Tada!!!

Jeg lovede sidst at fortælle mere om vestens/toppens baggrund, så her kommer de:
Strikket i flaskegrøn højlandsuld på pind.
Der gik 55 gram til en større 5-6 år, så det er en let, men lun sag.

Mønstret hedder Non Stop Top og kan findes her på Ravelry. Er du ikke medlem af forummet, kan jeg kun sige: Gør det! Hvorfor skal jeg nok forklare nærmere en af de kommende dage. Men kort sagt: Det er et strikke- og hæklemekka!
Toppen er strikket på pind 3 og der er virkelig et minimum af montering i den. Det er noget, jeg kan lide! Og selv om jeg stadig ikke er den største fan af at strikke rib, så synes jeg faktisk, at den er ret lækker. Jeg glæder mig til at se den på den dreng, der skal have den - og håber, at den passer. Der er rib og det, at den kan strækkes efter behov, jo vildt praktisk.

Yndlingssønnens smækbukser

Faktisk er han snart vokset ud af dem. Men alligevel vil jeg så gerne lige vise dem frem!
Disse overalls/smækbukser var nemlig et af mine store ønsker, da jeg tog på sykursus i foråret. For der fandtes vitterlig ingen mønstre på shorts-smækbukser, sådan som jeg drømte om dem.
Derfor måtte de selv konstrueres - og det gjorde jeg sgu!

Godt nok skete det med betydelig hjælp fra min fremragende lærer, der er uddannet mønsterkonstruktør og haute couture skrædder. Men skaberglæden, den var bare helt i top!

 Udgangspunktet var et Ottobre-mønster på et par smækbukser (Ottobre 3/2014 nummer syv på side 11). Men ser du mønstret derfra og så det, vi endte op med, så er der meget lang vej. Vi ændrede ryggen på bukserne, sådan at de går ned til livet. Det betød også, at vi måtte forlænge stropperne. På forsiden ændrede vi fronten, sådan at den fik smæk-faconen i stedet for bare at være bred hele vejen. Derudover ændrede vi højden på dem og rundingen.

Til sidst lavede jeg bukserne kortere, sådan at de blev mere shorts-agtige og så valgte jeg at sætte elastik i, frem for at de bare var "lige ned".

Alt i alt var det en vildt fed proces, og jeg vil så gerne lave flere af den slags bukser til ham. Faktum er dog desværre, at han ikke har fået brugt dem særlig meget. For som kravlende er de ikke helt optimale for knæene. Men næste år, så skal han klart have flere at stavre rundt i!

Pigekjole af genbrugsstoffer

Genbrugstemaet ruller videre med færdige projekter. Denne gang er det måske ikke så tydeligt, men alle stofferne, bortset fra kantebåndet, er faktisk fundet i genbrug.

Kjolen er syet på mit sykursus, som - ak og ve! - er slut for denne gang. Jeg håber meget, at der bliver tid til endnu en omgang i efteråret, for hvor var det fantastisk!

Men tilbage til kjolen, som voldte mig lidt besvær, til jeg lige fik grejet de noget kringlede forklaringer i sybeskrivelsen af wienerlægget, der udgør hele forsiden af kjolen.

Den er syet i et mønster fra sidste års Burda, hvor den største størrelse var 122. Og det gik lige akkurat til min nieces flotte, lange krop.

Stoffet med print på har en fortid som gardin. Derfor er det ikke særlig slidt, da det jo kun har hængt og ikke er vasket særlig tit. Det ensfarvede har tidligere været et lagen, men var stadig meget pænt og uden slidmærker. Derfor fik de begge et nyt liv.

Jeg har lært flere ting af denne kjole:

 - At sy en slids. I toppen af slidsen holder man det normale sømrum, men nederst skal det snævres ind, så man syr helt tæt til slidsens bund. Ellers bliver det ikke skarpt.

- at sy et wienerlæg. Det var slet ikke svært, men præcis som jeg ville have gættet det. Men forklaringen fik mig virkelig ud på gyngende grund. Min ellers skarpe sylærer forstod den heller ikke - det gjorde mig lidt mindre irriteret.

- har øvet mig mere i at sy kantebånd på. Argh, hvor vil jeg gerne være god til det bras!

- jeg burde have tjekket forsidens fine piger, da jeg klippede ud, så jeg ikke fik klippet to halve feer lige ind mod midten af kjolen. Jeg var så dum, at jeg bare tænkte, at det var en prøve. Men derfor måtte den jo gerne have været pæn...

- det tager lang tid at sy rouleau-stropper til knapper i hånden. Den slags detaljer tog mig faktisk næsten længere end det at køre kjolen gennem maskinen.

Der burde have været et strygejern forbi kjolen, før den blev strøget. Men det nåede vi ikke, for jeg var først færdig i sidste øjeblik....