Sider

Viser opslag med etiketten rester. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten rester. Vis alle opslag

mandag den 19. januar 2015

Stjernestøv i patchwork


Det blev en længere pause, jeg holdt fra blogland - og den lange forklaring er: Baby. Selv om han er et ufatteligt pragteksemplar, der altid er smiler, sover godt og spiser pænt, så stjal han alligevel al min december-blogtid. Lidt julegaver fik jeg dog nået (efter et decideret panik-anfald foran symaskinen 22. december) - dem viser jeg lige om et par dage.
Der, hvor der er sket mest fremskridt, er dog med mit reste-patchworkprojekt med stjerner. Her er bare et udpluk af de omkring 40 heksagoner, det er blevet til. Sammensyningen har jeg bestemt (og det er ikke sådan her), så nu skal der bare fart på derudaf. Det skal nok blive godt, tror jeg.

onsdag den 19. november 2014

Gang i resterne

Der har flere steder i blogland været gang i resterne her i starten af november, anført af dygtige Christina - og jeg ville så gerne have været med, men det må blive næste år... For efter mit regnbue-tæppeprojekt ligger jeg inde med utrolig mange rester af forskellige stoffer i helt små størrelser.
Men helt bag af dansen er jeg ikke. For midt i september begyndte jeg at skære romber ud i store mængder til et hygge-resteprojekt, som jeg kan arbejde på ved siden af de mange andre ting, jeg har startet. Hvor stort og vildt det bliver, ved jeg ikke. Og hvornår det bliver færdigt, endnu mindre. Sådan er det med patchwork - det tager den tid, det vil tage.

onsdag den 20. februar 2013

T for toilettasker

Voksdug kan bruges til andet end til at lægge på bordet. Især tekstilvoksdugen har jeg set brugt til mange lækre sager her i blogland.
Derfor var det også oplagt at bruge lidt af lageret, da vi for nylig skulle ud at rejse og manglede et par ekstra, mindre toilettasker til brug i håndbagagen.

Der er voksdug både yderst og inderst i toilettaskerne - og det var skønt at kunne reducere lidt i det bugnende lager i skabet!

Lynlåsene blev også taget fra lageret - en lys og en mørk. På den måde kan vi også se forskel på "hans" og "hendes".
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
Pin It button on image hover